Hjem » Blog » Vask af topmadras → Få hjælp til rengøringen af din topmadras

Vask af topmadras → Få hjælp til rengøringen af din topmadras

En topmadras fungerer som et ekstra komfortlag, men også som et beskyttende lag, da den samler al den sved, husstøvmider og bakterier, som ellers ville absorberes i den underliggende madras i sengen. Netop fordi topmadrassen absorberer disse elementer, så er det vigtigt at rengøre den med jævne mellemrum. I denne artikel kan du læse om, hvordan du vasker din topmadras og få information om, hvornår topmadrassen skal udskiftes.

Sådan vasker du din topmadras

Reelt set har en topmadras ikke godt af at blive renset. Af den grund kommer de fleste topmadrasser med et aftageligt og vaskbart betræk, som du kan vaske for at komme husstøvmider, bakterier og sved til livs. Dette betræk skal gerne vaskes ved 60 grader, men vi vil anbefale dig at tjekke op med vaskemærket før du begynder at maskinvaske din topmadras’ betræk.

En ting du dog med fordel kan gøre for at bibeholde et hygiejnisk sovemiljø og forlænge levetiden på din topmadras er at lufte den udenfor med jævne mellemrum. Det eneste du skal sørge for er, at madrassen ikke ligger direkte i solen og at den får luft på begge sider. Du kan derfor med fordel lægge den i et skyggefuldt område i haven eller baggården ovenpå et tørrestativ eller et par stole. På den måde får begge sider af topmadrassen også luft på samme tid.

Der er ikke nogen deciderede retningslinjer for, hvor længe madrassen skal ligge til udluftning, men du kan udmærket lade den ligge i et par timer, så den bliver luftet godt igennem.

Andre metoder

Umiddelbart skal du holde dig fra at vaske din topmadras, men der kan opstå situationer, hvor det ikke føles som nok at vaske betrækket. I så fald kan du forsøge dig med en af nedenstående metoder, men lad nu være med at overdrive denne type ‘vask’, da madrassen generelt ikke har godt af at blive vasket.

  • Støvsugning: Når betrækket alligevel er til vask, så kan du udmærket støvsuge din topmadras, hvis du føler, at der er brug for lidt ekstra rengøring. Husk dog endelig at benytte et rent mundstykke, der ikke benyttes andre steder.
  • Citrus-cleaner: Hvis du føler, at madrassen er meget beskidt, lugter, har pletter e.l., så kan citrusrens være din redning. Spray en smule citrusrens på topmadrassen, lad det sidde et par minutter og tør derefter produktet af med en fugtig klud. Lad dog være med at gnide kluden ind i madrassen.
  • Rengøringsmidler med enzymer: Er lugten virkelig slem i din topmadras, så skal du nok overveje at købe en helt ny madras. Du kan dog forlænge levetiden en smule, mens du er på jagt efter den rette model ved at sprøjte en smule rengøringsmiddel med enzymer på topmadrassen. Gør som med citrusrens og fjern produktet efterfølgende med en fugtig klud.

Hvorfor skal jeg vaske min topmadras

Din topmadras fungerer ikke kun som et ekstra komfortlag, men også som et beskyttende lag for din underliggende madras. Den øverste madras i sengen absorberer nemlig snavs og sved. Af den grund er det også vigtigt at vaske topmadrassens betræk, så du fjerner sved, fugt, snavs, bakterier og husstøvmider fra materialet.

Hvornår skal man udskifte sin topmadras?

Det afhænger naturligvis en del af din type af topmadras og hvordan du har vedligeholdt den gennem årene, hvornår den skal udskiftes. Nogle modeller kan kun benyttes i et par år før de skal til at skiftes ud, mens andre kan holde op mod 10 år, da de er godt vedligeholdt.

En tommelfingerregel er, at topmadrassen skal udskiftes, når den enten begynder at lugte, får mange gullige pletter eller simpelthen er begyndt at have en lidt mærkelig form, der aldrig ‘folder sig ud’ igen. Hvis du er i tvivl om din topmadras skal udskiftes, så kan du udmærket begynde at se dig om efter en ny variant, da din tvivl muligvis kan tolkes som et tegn på, at tiden er inde til en udskiftning.

Står du og mangler en topmadras?

Hvis du efter at have læst denne artikel har besluttet, at du godt kunne bruge en ny topmadras, så vil vi anbefale dig at læse vores guide til de bedste topmadrasser. I guiden finder du således en række topmadrasser med forskellige kerner, samt en vejledning til, hvilken kernetype, der bedst passer til dig.

Du kan også vælge at investere i en rullemadras til at lægge ovenpå din topmadras, hvis du allerede har en god model, men bare gerne vil forlænge dens levetid. På den måde beskytter du både den underliggende madras i sengen og din topmadras, så begge dele kan holde i længere tid – og endda helt uden at gå ned på komforten. Hvis du mangler inspiration til købet, så kan du med fordel læse mere i vores guide til de bedste rullemadrasser her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *