Hjem » Senge » Vandseng – Derfor kan en vandseng være noget for dig!

Vandseng – Derfor kan en vandseng være noget for dig!

Vandseng - find den bedste vandseng til dig

Er du på udkig efter en god og behagelig skummadras, men ved ikke lige helt, hvilken model, der passer bedst til dig? Så er du kommet til det helt rigtige sted.

Nogen mennesker mener, at vandsenge er fuldstændig forældede – men det er altså en kæmpe løgn! Vandsenge er faktisk stadig en af de bedste typer af senge, som du kan få, da de har mange exceptionelt gode egenskaber, såsom at mindske smerter ved ryg- og gigtproblemer, sørge for optimal temperatur om natten og hjælpe dig med at mindske belastningen på din krop. Af den grund vil vi i denne artikel give lidt info om vandsenge og guide dig til den bedste vandseng. Modellen vi har udvalgt til denne guide har desuden klaret sig godt i vandseng tests, så du kan roligt stole på dens egenskaber.

#1 ProSleep by Akva Vandseng

Kort beskrivelse:

En ProSleep by Akva Vandseng er fremstillet af lamineret premium-vinyl og en sikkerhedsdug. Materialerne er OEKO-TEX certificeret og Ftalat frie, hvilket betyder, at du får en kemikaliefri seng med hjem. Derudover har du mulighed for at tilpasse madrassen til dine individuelle behov i købsprocessen ved f.eks. en tilpasning af dæmpning.

✅ Mulighed for at vælge hver jeres madras, så der ikke skal gås på kompromis
✅ OEKO-TEX certificeret og Ftalat fri opbygning for en sundere seng
✅ Individuelt tilpasset madras til dine behov for at opnå den mest optimale komfortFire filmene
✅ Medfølger et allergivenlig og aftageligt betræk, så du kan opretholde en god hygiejne

Derfor skal du vælge en ProSleep by Akva Vandseng

Hvis du er på jagt efter den perfekte vandseng, så behøver du ikke lede længere. Denne model fra ProSleep har en fantastisk opbygning, så du kan få en dejlig nats søvn – hver eneste nat. Modellen er individuelt tilpasset i forhold til elementer som vandmængde, temperatur og dæmpning, hvilket sikrer dig en seng, der yder god trykaflastning og har den rette temperatur for dig gennem hele natten. Denne vandseng har desuden en træprofil ramme med polstring og en soft ramme med skrå sider for en stabil siddekant.

Selve ProSleep by Akva Vandsengs kerne består af lamineret premium-vinyl og en sikkerhedsdug. Du kan desuden være helt rolig, når det kommer til materialerne til denne seng, da vinylet er ftalat fri og OEKO-TEX certificeret. Det betyder kort sagt, at du kommer hjem med en kemikaliefri seng. Som en ekstra bonus medfølger der et allergivenlig og aftageligt betræk til madrassen, så du nemt kan opretholde en god hygiejne i soveværelset.

  • Højde: 58 cm
  • Længde: 220 cm
  • Bredde: 200 cm
  • Madras fasthed (dæmpning): Vælg mellem fast eller mellem fasthed
  • Ramme: soft ramme med skrå sider i skum og betrukket med slidstærkt møbelstof
  • Energiforbrug: 1 Kw pr dag
  • Farve: Lysegrå eller mørkegrå

Hvorfor vælge en vandseng?

Vandsenge er desværre ikke lige så meget på mode som de har været. Det betyder dog ikke, at der ikke stadig er lige så mange fordele ved at vælge en vandseng som der har været. Vandsenge kan f.eks. være en særlig god investering for folk med skavanker eller personer, der er ramt af allergi. I dette afsnit gennemgår vi nogle af de bedste fordele ved at vælge en vandseng.

  • Kan reducere rygsmerter, da dine muskler slapper mere af og ikke belastes
  • Vandsenge kan (i visse tilfælde) give lindring af gigtproblemer
  • Optimal trykaflastning, så du aldrig får lagt for meget tryk på visse områder
  • Tempereret varme hele året rundt, så du altid har en god sovetemperatur
  • Mulighed for individuel tilpasning med valg af madrassens dæmpning
  • Ofte en allergivenlig opbygning, så selv allergikere kan opnå en roligere søvn

Vandseng og dårlig ryg

Den helt store fordel ved at investere i en vandseng er, at den kan hjælpe mod rygproblemer – eller i hvert fald mindske dine smerter. Det skyldes, at en vandseng, i højere grad end andre senge varianter, yder optimal trykaflastning. På den måde får du ikke lagt unødigt tryk på dele af din krop og så burde du altså ikke vågne op med ømhed eller stive led. Nogle senge med spring- og skummadrasser yder naturligvis også fin trykaflastning, men de kan altså ikke altid måle sig med den, der findes i en vandseng.

Hvis du i forvejen oplever problemer med din ryg, så vil vi derfor anbefale dig at prøve en vandseng. Måske er du en af dem, der faktisk opnår en bedre nattesøvn og færre smerter efter et par nætter på sådan en variant – og dét ville da være dejligt!

Lindring af gigtproblemer

Ja, det er ikke kun rygproblemer som en vandseng kan være med til at lindre. Som beskrevet, så kan en vandsengs tempererende egenskaber hjælpe dig til en god kropstemperatur om natten, hvilket forhindrer dig i at ligge og fryse. Når du ikke ligger og fryser om natten, så vil du ikke spænde lige så meget i dine muskler, hvilket skaber ro i din krop. Forestil dig, hvordan dine led har det efter, at du har været i et dejlig varmt bad – sådan kan det også føles med en vandseng for nogen. Du vil derfor være dejligt afslappet, hvilket betyder, at også dine muskler og led vil være afslappede. 

Trykaflastning

Grundet vandsengens opbygning er disse modeller utroligt gode til at fordele vægten fra din krop, så ingen dele af kroppen bliver udsat for alt for meget tryk eller belastning. I en ‘normal’ seng kan du godt f.eks. få overbelastet din lænd, skuldre og hofte, da du kan komme til at lægge et tryk på disse områder i løbet af natten. I sådanne situationer vil dele af din krop bære for meget af din kropsvægt og det kan resultere i, at du vågner op med stivhed og ømhed i led og muskler. Det er også derfor, at nogle typer madrasser anbefales til visse sovepositioner, da de hjælper med at aflaste din krop, når du ligger på en bestemt måde.

Med en vandseng er det lige meget, hvilken sovestilling du foretrækker, da vandsengen fordeler trykket uanset om du ligger på ryggen, maven eller siden. Samtidig vil en vandmadras aldrig blive påvirket af din kropsvægt, såsom en skummadras godt kan risikere, og dermed vil du opnå den samme gode støtte år efter år.

Tempereret varme

Den tempererede varme i en vandseng, der styres via sengens varmelegeme, er ikke nødvendigvis kun en god ting for folk med led-, muskel- og gigtsmerter. En vandseng med tempererende egenskaber hjælper dig nemlig helt grundlæggende til en behagelig og jævn sovetemperatur gennem hele året. Du behøver derfor ikke være nervøs for at fryse om vinteren eller svede alt for meget om sommeren, da sengen kan indstilles til at understøtte dine behov. Kort sagt regulerer en vandseng din indre termostat, så du på den måde opnår en bedre nats søvn.

Individuel tilpasning

Flere forhandlere tilbyder ofte muligheden for at tilpasse madrassen til dine personlige behov i forhold til dæmpning (af vandets bevægelser), temperatur og madrassens hårdhed. På den måde får du en model, der er særligt egnet til dig – og så er der mulighed for at opnå den perfekte søvn. Hvis du og din partner er på jagt efter en dobbelt vandseng, så kan det nu også ofte sagtens lade sig gøre, at I kan få madrassen tilpasset til hver jeres behov. I så fald bliver den ene side tilpasset den ene og den anden side tilpasset den anden. 

Hvis I synes, at hinandens bevægelser virker forstyrrende for nattesøvnen, så kan I også altid overveje at investere i en divider mellem de to madrassen, så den enes bevægelse ikke påvirker den anden.

Allergivenlig opbygning

Vandsenge er bygget op på en helt anden måde end ‘normale’ senge med madrasser, hvilket kan være en stor fordel for folk, der er ramt af allergi. Der er ikke samme niveau af bakterier og husstøvmider i en vandseng og du skal derfor ikke tænke lige så meget over vedligehold – andet end rensningen af vandet (det kan du læse mere om i et andet afsnit, men det er ikke så indviklet som det lyder). 

Samtidig produceres flere og flere vandsenge med miljøet for øje, hvilket betyder, at sengene er produceret uden brugen af kemikalier og skadelige stoffer. Derudover kan madrassen i en vandseng nemt rengøres og sengens betræk kan ofte tåle maskinvask, så du nemt kan opretholde en god hygiejne i soveværelset.

Vigtig overvejelse, når du vil købe en vandseng

Husk altid at sikre dig, at du køber en vandseng i ordentlig kvalitet. Du kan naturligvis tage højde for ovenstående punkter, da en vandseng med de egenskaber i sig selv er rigtig god. Modellen skal dog også gerne være produceret med miljøvenlig vinyl og her kan du med fordel gå efter en model, der er OEKO-TEX certificeret eller er produceret med ftalatfri vinyl, som vores ovenstående produkt. På den måde er du sikker på, at din nye vandseng ikke er produceret med sundhedsskadelige kemikalier af nogen art.

Ønsker du en vandseng med massage?

Du har heldigvis flere valgmuligheder, hvis du gerne vil have en vandseng, der også tilbyder massage. Nogle modeller kommer måske endda med et indbygget massagesystem, men hvis det ikke er sådan en variant du har fat i, så kan du sagtens få det massage alligevel. I sådanne tilfælde har du to valgmuligheder: du kan enten få indbygget et massagesystem under din vandmadras eller tilkøbe en massagemåtte.

Massagesystem

Nogle forhandlere tilbyder, at du kan tilkøbe valg af massage til din vandmadras og her er det ofte et massagesystem, der bliver indbygget under vandmadrassen. Massagesystemet ‘udnytter’ i en vis forstand vandets bevægelser for at give dig en behagelig omgang massage. Du kan normalt vælge mellem flere massagetyper og indstillinger, men det kommer lidt an på, hvor fancy en vandseng du har købt dig.

Massagemåtte

En massagemåtte er en lidt billigere løsning end et massagesystem, da det ikke skal installeres i sengen. I stedet kan du faktisk vælge at tage din massagemåtte med rundt i huset, hvilket klart er en fordel, hvis du også gerne vil have mulighed for at benytte måtten i sofaen eller på gulvet. Her gælder der dog de samme regler som for massagesystemet: det afhænger af, hvilken model du køber, hvad du kan forvente af produktet. Nogle modeller tillader dig at vælge bestemte programmer, mens andre også tilbyder muligheden for, at du selv kan skræddersy et program.

Hvorfor er massage elementer i en vandseng en god ting?

Massage elementerne, uanset om du vælger et massagesystem eller en massagemåtte, kan hjælpe dig til en roligere søvn. Du kender vel selv følelse af at ligge på briksen hos massøren og efter bare fem minutter er du dejligt afslappet – det er præcis det samme, der sker med massage elementerne. Din krop vil opnå en ro og afslapning, der kan hjælpe dig til en roligere, og dermed også dybere, søvn.

Vandsengens pris - hvad koster en vandseng?

Vandsenge kan godt ligge lidt i den dyre ende af skalaen, men samtidig kan de faktisk også være billigere end nogle kontinental- og elevationssenge (ja, hvem skulle have troet det). Du skal nok regne med at skulle sætte minimum 10-20.000 kroner af til købet af en vandseng – og hvis du har mulighed for det, så nok en smule mere, da du også gerne skal have råd til de forskellige tilkøb som madras fasthed og lignende. Jo større dit budget, jo mere sikker kan du være på, at du har råd til at finde en god model, der bedst muligt understøtter dine behov. Du skal dog ikke smide flere hundrede tusinde af kroner af efter en vandseng, hvis ikke du føler, at det er den helt rette model for dig.

Og så vil vil også gerne lige pointere, at du altså sagtens kan finde en fabelagtig vandseng uden du bliver finansielt ruineret, så længe du er opmærksom på valgmulighederne hos de forskellige forhandlere. Det kan desuden også være en god ide at holde lidt øje med online forhandlernes sider, når de kører med tilbudskampagner – der kan trods alt være mange penge at spare.

Vandsengens varmesystem - få altid den perfekte temperatur

Som beskrevet i afsnittet om, hvorfor du skal vælge en vandseng, så er vandsengens varmesystem helt sikkert en god grund til at vælge en sådan model. Flere modeller lader dig tilpasse vandets varme, så det bedst muligt understøtter dine behov – alt efter din egen kropstemperatur og om det er koldt eller varmt udenfor. På den måde vil sengens varmelegeme altid sørger for, at du har en jævn og optimal sovetemperatur.

I andre typer af senge er det normalt madrassens opbygning, der kan gå ind og sørge for en temperaturregulering eller -tilpasning, men i vandsenge er det altså varmelegemet, der har den største indvirkning på din temperatur. Hvis du får indstillet sengens varmelegeme korrekt, vil du i de fleste tilfælde kunne opnå en bedre, roligere og dybere søvn. Det vil gavne dig, da du i så fald vil vågne op mere veludhvilet og med mere overskud i hverdagen.

Rullemadras til vandseng

Hvis du gerne vil passe lidt ekstra på din vandsengs madras, så kan du med fordel investere i en rullemadras. Rullemadrasser fungerer som et beskyttende lag ovenpå madrassen og de kan derfor være med til at forlænge din madras’ levetid betragteligt. Det er vigtigt, at du finder en rullemadras, der er beregnet til en vandseng, så du ikke kommer hjem med en model, der slet ikke passer til din variant.

Modellen skal desuden gerne have elastikker i hjørnerne, der er store nok til at nå ned omkring vandmadrassen, så rullemadrassen ikke bevæger sig for meget. Husk også at vaske din rullemadras med jævne mellemrum, så du opretholder en god hygiejne i soveværelset.

Vedligeholdelse af vandseng

Der findes et hav af vedligeholdelsesprodukter, som du kan benytte til din vandseng for at forlænge dens levetid og sikre en god hygiejne. F.eks. skal vandet i vandsengen gerne renses, hvilket kan gøres gennem brugen af plejemiddel specielt beregnet til vandsenge. Plejemidlet er med til at holde vandet i madrassen rent og bakteriefrit. Du kan med fordel købe de første plejeprodukter direkte hos forhandleren, når du bestiller din seng hjem, så du ved, at du har fat i det rigtige plejemiddel.

Vandet i din vandseng skal gerne rengøres ved hjælp af plejemiddel én gang om året for at opretholde en god hygiejne og sikre dig et bakteriefrit miljø. Du skal dog være opmærksom på også at vaske og rense andre dele af sengen, såsom sengens betræk, med jævne mellemrum. Lige på dét punkt kræver en vandsengs betræk lige så meget rengøring som en ‘almindelig’ sengs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *