Søvnen er umådelig vigtig for alle mennesker, men ligesom man kan sove for lidt, så kan man faktisk også sove for meget. Dette kan være skadeligt i længden og derfor er det vigtigt, at gøre sig nogle overvejelser om, hvad der er årsagen til, at man sover for meget.
Det er netop dette aspekt, som du kan blive klogere på i denne artikel. Vi giver dig en forklaring af hvorfor nogle mennesker sover mere end andre, hvad årsagerne og konsekvenserne er for problemet, samt hvordan du kan komme det til livs, så du kan opnå en optimal søvnrytme fremover.
Hvad skyldes det? Hvorfor sover man meget?
De fleste mennesker sover ofte for meget fordi de enten har en sygdom, der udmatter kroppen eller simpelthen ikke sover godt nok om natten. Det kan blive til en ond spiral, da man fortsat vil være træt, når man er vågen, hvis man ikke sover godt nok om natten. Det skyldes, at man ikke får gennemgået alle søvnfaser nok gange i løbet af natten, da søvnen hele tiden bliver afbrudt. Af den grund får kroppen ikke mulighed for at restituere.
Der findes mange grene af dét at sove for længe. Ekstrem træthed og trangen til at sove i løbet af dagen skyldes ofte en sygdom, heriblandt blodmangel, lunge- eller hjertesygdomme, narkolepsi, psykiske lidelser o.l. Det kan dog også være forstyrrelser i søvnrytmen og udefrakommende faktorer som sengens opbygning, lys eller lyde, der resulterer i hypersomnia – altså at man sover for meget. I disse tilfælde vil du ikke være helt lige så tilbøjelig til at sove i løbet af dagen også.
Hvor mange timer skal man sove?
Det er meget forskelligt fra person til person, hvor længe kroppen har brug for et restituere. Nogen mennesker kan udmærket klare sig med under fem timers søvn om natten, mens andre ikke fungerer i hverdagen medmindre du har fået +8 timers søvn. Der er dog opsat nogle retningslinjer fra søvnforskere, som indikerer, hvor meget du cirka skal sove i forhold til dit alderstrin.
- 0-3 måneder: 14 til 17 timer i døgnet
- 4-11 måneder: 12 til 15 timer i døgnet
- 1-2 år: 11 til 14 timer i døgnet
- 3-5 år: 10 til 13 timer i døgnet
- 6-13 år: 9 til 11 timer i døgnet
- 14-17 år: 8 til 10 timer i døgnet
- 18-64 år: 7 til 9 timer i døgnet
- +65 år: 7 til 8 timer i døgnet
Yngre børn har brug for umådelig meget søvn i forhold til en voksen. Det er dog helt i orden, at timerne bliver fordelt over døgnet, da babyen ikke forventes at sove +14 timer i streg. Ofte skal en nyfødt baby jo også fodres med et par timers mellemrum, hvorefter de kan lægges til at sove igen. Jo ældre barnet bliver, desto vigtigere bliver det, at han / hun får sovet det opsatte timeantal i forlængelse af hinanden. På den måde restituerer kroppen bedst.
Har du søvnproblemer?
Det er vigtigt at reagere, hvis man oplever søvnproblemer. Længerevarende søvnproblemer kan nemlig have en negativ indvirkning på dit helbred – også selvom du ikke føler, at situationen er så slem. Søvnproblemer, uanset om det drejer sig om søvnmangel eller for meget søvn, kan resultere i, at man tager på og bliver overvægtig, samt får nedsat reaktionsevne og humørsvingninger. Man har også helt generelt en større risiko for at udvikle diverse sygdomme.
Et studie fra Cambridge Universitet fra 2015 påviser desuden, at der er hele 46 procent større risiko for at få et slagtilfælde, hvis man sover mere end 8 timer hver nat i forhold til personer, der sover mellem 6 og 8 timer om natten. Du vil også opleve at blive endnu mere træt og groggy, når du sover længere end hvis du får den korrekte mængde søvn hver nat.
Hvis du pludselig er begyndt at sove længere end du plejer i en periode, har svært ved at komme op om morgenen og stadig føler dig træt i løbet af dagen, så kan du med fordel spørge din læge til råds. På den måde kan du hurtigt finde ud af om din træthed skyldes en sygdom eller udefrakommende faktorer – og så har du en mulighed for at komme trætheden til livs.
Skyldes trætheden, at du ikke sover godt nok i din seng, så kan du finde inspiration på denne side til, hvordan du finder den rette seng til dine behov. På den måde kan du forhåbentlig opnå en bedre nattesøvn fremover.
Få hjælp til at overvåge din søvn
Er du i tvivl om, hvorvidt du sover for meget eller for lidt i forhold til din optimale restitution? Om du gennemgår alle søvnfaserne? Eller vil du bare gerne blive klogere på din søvnrytme? Uanset hvad årsagen er til, at du vil overvåge din søvn, så er en søvnmåler det rette valg. Med en søvnmåler får du nemlig målt både hjerte- og vejrtrækningsrytme, bevægelser m.m. hvorefter måleren analyserer målingerne for at give dig et indblik i din søvnrytme og om du reelt gennemfører de forskellige søvncyklusser.
Vil du gerne investere i en søvnmåler? I så fald kan du med fordel finde inspiration i vores guide til de bedste søvnmålere. Du finder artiklen her.