Søvnbehov kan være forskelligt fra person til person og mangel på søvn kan opstå i perioder med dårlig søvn f.eks.pga. stress i hverdagen. I denne artikel giver vi dig en indsigt i brugen af sovepiller og naturlig sovemedicin. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du benytter dig af disse midler og om de forskellige bivirkninger. Derudover guider vi dig også til 3 af de bedste sovepiller / -midler på markedet netop nu, som alle kan købes i håndkøb.
Valerina Forte Baldrian 80 tabletter - Naturlige sovepiller
Hvis du leder efter et naturligt alternativ til sovepiller, så vil vi anbefale dig at investere i disse Valerina Forte tabletter. Produktet er filmovertrukne tabletter, som indeholder ekstrakt af baldrianrod. Baldrian har en sløvende effekt på kroppen, men kun meget få bivirkninger, hvorfor det er en ideel ingrediens i sovemedicin. Du skal dog være opmærksom på, at man ikke som sådan falder i søvn af at tage Valerina Forte på kort sigt. Det kræver kontinuerlig brug over 2 til 4 uger, før du oplever virkningen. Alligevel er ingredienserne i tabletterne nok til at gøre dig så døsig, at du skal passe på med at betjene tunge maskiner og være ekstra opmærksom, når du færdes i trafikken, især lige efter indtag af sovepillerne.
For at denne type sovemedicin kan virke optimalt, skal du indtage 1 til 3 tabletter før sengetid, og maksimalt 4 tabletter på daglig basis. Du må ikke benytte Valerina Forte uafbrudt, da sikkerheden ved lang tids indtagelse ikke er kendt endnu. Det kan derfor være en god ide, at holde pause i behandlingen med jævne mellemrum. Du må ikke tage sovemidlet op til en operation, så det skal stoppes gradvist på forhånd. Pillerne på heller ikke indtages af børn uden lægens anvisning eller af gravide og ammende kvinder. Du anbefales desuden altid at læse indlægssedlen før brug.
Du kan også få sovemedicin med baldrianekstrakt i andre former end tabletter. F,eks. sælges det også som dråber og i pulverform.
Pukka Økologisk Night Time Te - Fald i søvn med kamillete
En af de mest velkendte naturlige sovemidler er kamillete. Denne type sovemedicin har været benyttet gennem rigtig mange år. Du kan købe kamillete i håndkøb – ja, faktisk kan du købe diverse varianter af kamillete i supermarkeder. Det er altså en nem type “sovepille” at få fingrene i. Og hvis du gerne vil have fingrene en type kamillete med en optimal ingrediensliste og opbygning, vil vi anbefale dig at gå efter den økologiske Night Time Te fra Pukka.
Teen fra Pukka består af en blanding af både urter og blomster, der giver ro i kroppen og forbereder den på den kommende søvn. Kamilleteen indeholder kamilleblomst, baldrian, basilikum, havreblomst, lakridsrod, limeblomster og lavendelblomst. Alle disse ingredienser er desuden økologiske og vegan venlige. Som du kan læse, indeholder teen heller ingen former for koffein.
Du indtager teen efter at have ladet den trække i cirka 5 minutter efter at have hældt kogende vand over tebrevet i en kop. I pakningen er der i alt 20 tebreve.
Longo Vital Longo Søvn - Sovepiller som kosttilskud
Disse sovepiller fra Longo Vital indeholder en blanding af baldrianekstrakt, valerianerod og citronmelisse, som både ekstrakt og blade. Opbygningen hjælper dig til en mere naturlig søvn, hvis du lider af søvnløshed. Midlet går nemlig ind og understøtter søvn og hvile, hvilket primært skyldes opbygning med baldrianekstrakt, da denne urt er kendt for at få kroppen til at slappe af.
Umiddelbart kan disse sovepiller fra Longo Vital argumenteres for både at være et kosttilskud og reelle sovepiller. De skal nemlig tages på daglig basis før sengetid for at virke optimalt. I alt skal der indtages 2 til 3 tabletter lige før sengetid, hvorefter du vil have lettere ved at falde i søvn. Tabletterne er ikke lægemidler og kan derfor købes i håndkøb. Fordelen ved at vælge disse piller er, at de er udviklet med en ny tabletform (Orklas patenterede tabletform), som gør dem lettere at synke. Derudover er tabletterne også overtrukket med lugtmaskerende overtræk.
Hvordan virker sovepiller
En sovepille fremkalder en form for kunstig søvn, da de indeholder diverse søvnfremkaldende ingredienser. Ingredienslisten og opbygning i en sovepille skifter meget fra produkt til produkt, så man kan ikke give én forklaring på, hvad pillerne indeholder eller hvordan de virker. De fleste sovepiller virker dog inden for relativt kort tid efter indtagelse – normalt mellem 10 til 15 minutter og én time. Du skal altså sørge for at tage sovepillen lige inden du skal sove. Normalt skal pillen / pillerne indtages med rigeligt med vand og så vil du ofte opleve, at virkningen hurtigere indtræffer, hvis du går lidt rundt frem for at ligge stille. Det skyldes, at kroppen hurtigere optager de aktive stoffer i sovemidlet, hvis man er “aktiv”.
Medicinen virker beroligende på kroppen og effekten varer ofte mellem 6 og 8 timer. Dette afhænger dog meget af indholdet i dine sovepiller, hvor mange du har indtaget, hvor ofte du benytter dem etc. Det er dog ikke alle typer af sovemedicin, der forsvinder ud af dit system, blot fordi virkningen er stoppet. De fleste sovepiller udskilles af kroppen på mellem 12 og 24 timer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at lige netop de piller du indtager, ikke nødvendigvis udskilles så hurtigt. Sovemedicin kan nemlig have en indflydelse på din reaktionsevne og generelt gøre dig mere døsig, hvilket er farligt, hvis du færdes i trafikken, betjener tunge maskiner på arbejde e.l.
Du skal også gerne være opmærksom på, at selvom søvnen ligner en normal søvn efter indtagelse af sovepiller, så er den kunstigt fremtvunget. Det betyder, at du vil have meget svært ved at vågne op efter at have indtaget sovemedicin. Andre personer vil således have svært ved at vække dig, hvis du skal stå op før sovepillernes virkning er udskilt fra kroppen – og du vil ikke nødvendigvis føle dig vågen, når du står op, da effekten lige skal “rystes af” kroppen. For de fleste gælder det, at man er lidt dvask i kroppen et par timer efter at være stået op eller eventuelt resten af dagen. For andre gælder det dog, at de kan være døsig i flere uger efter indtagelse af denne type medicin, men det gør sig ofte kun gældende, hvis stoffet er meget kraftigt eller det er lang tid om at blive nedbrudt i kroppen.
Hvordan virker naturlige sovemidler
Der er en forskel på, hvordan lægemidler i form af sovepiller og naturligt sovemedicin virker. For hvor lægeordinerede sovepiller virker hurtigt, så skal den naturlige medicin benyttes over længere tid for at opnå den fulde virkning. Dette kan du bl.a. se i de ovenstående produkter, der alle kan købes i håndkøb. Disse typer af medicin / lægemidler til at falde i søvn og opnå en bedre søvn, virker først optimalt efter indtagelse i flere uger. Det er altså ikke et middel eller en behandling, der virker fra dag til dag. Men selvom deres effekt tager lidt længere om at melde sig, så sikrer de naturlige sovemidler også en mere afslappende behandling, da du ikke falder i dyb søvn med det samme efter indtagelse.
Derudover vil der ikke være en lige så stor risiko for, at du udviklet afhængighed over for de naturlige sovemidler. Alligevel skal du dog stadig sørge for at holde pauser med de fleste typer af naturligt sove medicin med jævne mellemrum. De færreste midler har nemlig fået foretaget undersøgelser af deres uafbrudte virkning over længere tid.
Afhængighed og bivirkninger af sovepiller
En af ulemperne ved at tage sovepiller, og nok også en af grundene til, at flere læger er tilbageholdende med at ordinere dem, er, at de generelt er vanedannende. Der er altså en risiko for, at du bliver afhængig af at benytte dig af sovepiller, hvis du benytter dem over længere tid. Og det skaber ikke ligefrem bedre betingelser for dannelsen af en naturlig søvnrytme.
Du skal gerne sørge for at holde pauser, når du indtager sovepiller, så du ind imellem får stofferne helt ud af systemet. Derudover skal du være ærlig overfor din læge og tale åbent med ham / hende om udfordringer ved brug – f.eks. hvis du føler dig afhængig af at tage dem hver eneste aften for at opnå en god nattesøvn. Du kommer nemlig bedst uden om at blive afhængig af sovemedicin, hvis du er opmærksom på dets virkning på din egen krop.
Bivirkninger ved brug af sovepiller
Der er flere bivirkninger ved brug af sovepiller, bl.a. afhængighed som beskrevet ovenfor. Herunder vil vi opremse nogle af de mere almindelige bivirkninger ved brug af sovepiller, så du ved, hvad du skal være opmærksom på:
- Døsighed i al den tid, hvor stoffet befinder sig i kroppen (og altså ikke kun i den tid, hvor pillerne decideret får dig til at sove)
- Hovedpine og svimmelhed
- Kvalme og ondt i maven (for nogle diarré)
- Depression
- Hududslæt
- Nældefeber
Det er desuden muligt at tage en overdosis af sovepiller eller indtage så store mængder at det påvirker dit helbred, hvilket i værste tilfælde kan føre til døden. Det viser flere studier. Det skyldes bl.a., at sovemedicin går ind og lammer vejrtrækningen i en vis grad. Du skal altså ikke se sovepiller og sovemedicin, som et oplagt alternativ til at sove bedre, men derimod en nødløsning. Det er klart at foretrække, at du finder andre måder at forbedre din søvnrytme på, så du kan opnå en naturlig søvn hver nat, uden at skulle bruge hjælp til at falde i søvn.
Opnå en bedre nattesøvn
Forskellige typer af sovemedicin kan være en god investering, hvis du oplever vedvarende søvnproblemer over en længere periode. De kan hjælpe dig til at slappe mere af inden sengetid og sikre, at du faktisk får sovet igennem i løbet af natten. Dog er der nogle bivirkninger ved brugen af disse typer af lægemidler, og derfor kan det være en god ide at forsøge at undgå at indtage sovepiller på daglig basis eller for ofte i hverdagen.
Hvis du har svært ved at falde til ro om aftenen og gerne vil have nogle gode råd til, hvordan du kan sove bedre, så vil vi anbefale dig at læse vores indlæg om emnet. Ved at følge rådene i artiklen, kan du muligvis falde i søvn af dig selv frem for at skulle brug bruge diverse midler til hjælp.