Hjem » Blog » Søvnstadier → Få indblik i søvnstadierne og vigtigheden af dem

Søvnstadier → Få indblik i søvnstadierne og vigtigheden af dem

Søvnen er ekstrem vigtig for voksne såvel som børn. Det er under søvnen, at kroppen restituerer og lader op til en ny dag. Gentagende mangel på søvn kan medføre negative konsekvenser for kroppen. Under søvnen glider vi ud og ind af forskellige søvnfaser, der hver har en vigtig indflydelse på vores restitution.

I denne artikel kan du læse om de forskellige søvnfaser for både børn og voksne, hvor meget søvn, der er optimalt og hvorfor søvnen er så vigtig for personer i alle aldre.

Søvnfaser for voksne

Når man taler om de forskellige søvnfaser for voksne, så inddeler søvnforskere ofte disse i fire forskellige stadier. I løbet af én nat gentages søvncyklussen flere gange, da en søvncyklus ofte varer mellem 90 og 110 minutter i alt.

Normalt deles søvnen op i to hovedfaser: Non-REM søvnen og REM søvnen. REM søvnen er den sidste fase man når til i søvncyklussen, men for at komme hen til REM søvnen, så skal man igennem tre stadier inden for Non-REM søvnen først. I de første tre stadier har man ikke livlige drømme, men det er i disse faser, at kroppen bliver mere afslappet og kommer i dyb søvn. Opdelingen af faserne afhænger af hjernebølger, øjenbevægelser bag lukkede øjenlåg og muskelspænding.[1]

Fase 1 – Døs

I den første fase er man kun i et let døs. Musklerne i kroppen begynder langsomt at slappe mere og mere af, mens hjernebølgerne daler i forhold til, hvordan de er i vågen tilstand. Du kan udmærket opleve at blive vækket let i denne fase, da søvnen er meget ‘overfladisk’. Flere vil faktisk påstå, at de slet ikke sover, når de bliver vækket fra fase 1.

Det er desuden ikke unormalt at kroppen laver spjæt eller pludselige ryk i denne fase, da musklerne afspændes. Fase 1 af søvncyklussen varer ofte 5 til 10 minutter.

Fase 2 – Den lette søvn

Når du rammer fase 2, så er du gledet over i en let søvn. I denne fase vil dine øjne stoppe med at bevæge sig og kroppen opnår et højere niveau af afslapning. Det resulterer bl.a. i, at både puls og kropstemperatur bliver lavere. I denne fase har man ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden.

Den lette søvn fylder cirka halvdelen af søvnen for voksne.

Fase 3 – Dyb søvn / Slow-Wave-Søvn

I fase 3 har man ramt den dybe søvn. Kroppen er således fuldstændig afslappet og ens blodtryk vil også falde en smule. I denne fase vil kroppen celler begynde at gendanne sig og kroppen frigiver hormoner, der hjælper med at opbygge muskelmasse. Det er altså i fase 3, at kroppen får fornyet energi og bliver restitueret. Det er også i denne søvn, at man kan finde på at gå, tale e.l. i søvne.

Nogle søvnforskere opdeler fase 3 i to dele, men det vigtigste at forstå med denne fase er altså, at det er her du opnår den dybeste søvn. Det kan derfor være svært at blive vækket fra denne søvnfase. Af den grund vil man også oftest føle sig omtåget, hvis man bliver vækket fra dette stadie. Faktisk kan det tage op til 30 minutter før hjernen kører på fuldt tryk igen.

Fase 4 – REM søvn

Efter at have gennemgået de ovenstående tre faser inden for Non-REM søvnen, så er man endelig kommet til REM søvnen, som er den sidste fase i søvncyklussen. Det særlige ved denne fase er, at det er her man kan opleve at drømme. I denne fase bliver hjernen en smule aktiv igen, da søvnen ikke er lige så dyb som i fase 3.

REM står for “Rapid Eye Movement”, som netop henviser til, at der er stor aktivitet bag de lukkede øjenlåg. REM søvnen kommer cirka med 90 minutters intervaller, når man følger en søvncyklus. Længden af REM søvnen varierer dog en del i længde fra person til person. I alt varer den cirka 20 procent af søvnen for en voksen person.

Hvor meget søvn skal man have?

Det skifter meget fra person til person, hvor meget søvn man har brug for. Det gennemsnitlige søvnbehov ligger på cirka 7,5 time for voksne. Dog kan nogle klare sig med under seks timers søvn, mens andre gerne skal op på +9 timer for at kunne fungere optimalt dagen efter. Du kan derfor med fordel følge din egen krops signaler frem for at tvinge den til at sove mere eller mindre end den har behov for.

Det er dog vigtigt at huske på, at du gerne skal sove regelmæssigt hver nat. Du skal således gerne finde en rytme og et antal timer, der passer til din krops behov og din hverdag. Undgå så vidt muligt at tænke, at du kan ‘indhente’ søvn i weekenden – det er aldrig en god ide at udvikle søvnmangel.

Vil du vide mere om søvnmangel? Så kan du med fordel læse vores indlæg om emnet her.

Din sundhed påvirker din nattesøvn

Søvn betyder alverden for vores sundhed, men faktisk har vores sundhed også en indflydelse på vores nattesøvn. Det kan altså blive en ond spiral, hvis du af den ene eller anden grund lider af søvnmangel eller nedsat søvnkvalitet. Helt generelt medfører nedsat søvn og ringe søvnkvalitet en øget træthed i løbet af dagen. Hvis dette foregår på daglig basis, så vil ens helbredstilstand blive forværret. F.eks. kan det have indflydelse på humøret, madvaner, livslængden etc.

Der er en række livsstilsfaktorer, som har en negativ indflydelse på søvnkvaliteten. Det drejer sig om: uregelmæssige søvntider, alkoholindtagelse (især sent om aftenen), nedsat motion, stressende livsstil, rygning og daglig indtagelse af sovemidler. Du kan derfor med fordel undgå disse så vidt muligt. Dog er der også flere sygdomme, der kan medføre ringere søvn – og i disse tilfælde skal man gerne rådføre sig med sin læge for at finde den bedste løsning, så man kan opnå en god søvnrytme.

Sådan opnår du den bedste søvn

Der er mange faktorer, der spiller ind i opnåelsen af den bedste søvn. F.eks. kan lys og lyde være en medvirkende faktor til, at du ikke kan falde i søvn eller ikke føler dig træt. Det kan også udmærket tænkes, at du ikke falder til ro, da du ikke ligger særlig godt i din nuværende seng. Hvis dette er tilfældet, så vil vi anbefale dig at skifte din seng eller madras ud. Med den rigtige støtte og aflastning vil du nemlig automatisk komme til at slappe mere af, når du ligger i sengen.

Men hvordan finder du så lige den bedste seng? Jo, vi har udviklet et værktøj, hvor du kan teste dig selv og efterfølgende får nogle forslag til, hvilke senge der passer til dig. Du finder værktøjet her.

En babys søvnfaser

En babys søvnfaser er teknisk set de samme som voksnes – de er bare af forskellig længde. F.eks. vil en voksens søvncyklus vare mellem 90 og 110 minutter, hvorimod en babys søvncyklus varer cirka 45 minutter. Babyer har også 4 faser: døsighed, den lette søvn, den tunge søvn og REM søvnen.

I fase 1 og 2 vil din babys muskler begynde at slappe af, hvorfor der godt kan komme nogle lyde og lidt bevægelse. I disse to faser er babyen døsig og ved at falde hen, men der skal ikke særlig meget til at vække ham / hende. Fase 3 varer kun cirka 10 til 12 minutter for en baby, og i dette stadie er babyen i en dyb søvn. Du kan således flytte rundt på barnet uden at han / hun vågner. Fase 4 er REM søvnen. I dette stadie vil din baby drømme. REM søvnen varer cirka 20 minutter for en baby, hvilket svarer til omkring 50 procent af hele søvnen. En baby er altså i REM søvnen en del længere tid af søvncyklussen end en voksen. I REM søvnen vil din baby begynde at drømme.

Søvnen er ekstrem vigtig for små børn

Små børn har generelt brug for meget søvn. Søvnen benyttes som en måde at lade ‘batterierne op’ på og hvis et barn sover for lidt, så kan det gøre ham / hende mindre opmærksom, irritabel, resultere i ringe indlæring, give tilbøjelighed til overvægt m.m.

For en baby i alderen 0 til 6 måneder ligger søvnbehovet på cirka 20 timer i døgnet. Efter de 6 måneder skifter søvnbehovet til at ligge på cirka 16 timer i døgnet. Af den grund skal barnet gerne sove hele natten og et par gange i løbet af dagen. Når barnet har rundet 1 år, er søvnbehovet omkring 13 til 14 timer i døgnet. Med alderen vil behovet falde ned til cirka 10 timer i døgnet.

[1] https://www.ninds.nih.gov/Disorders/Patient-Caregiver-Education/Understanding-Sleep#2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *