Hjem » Blog » Søvngænger → Alt du skal vide om søvngængeri samlet ét sted

Søvngænger → Alt du skal vide om søvngængeri samlet ét sted

Flere oplever søvngængeri i en eller anden udstrækning i løbet af livet. Selve tilstanden er fuldstændig ufarlig, men det kan være en god ide at sætte sig lidt ind i dét at gå i søvne, så man ved, hvordan man skal reagere på situationen.

I denne artikel kan du blive meget klogere på søvngængeri, da vi bl.a. informerer dig om årsager til søvngængeri, hyppige symptomer på tilstanden og giver svaret på, om man egentlig må vække en søvngænger.

Hvad er søvngængeri?

Betegnelsen søvngængeri henviser til, at nogen foretager sig noget formålsløst i søvne. Der er således motorisk aktivitet, selvom personen stadig reelt sover. Søvngængeren er altså ikke ved fuld bevidsthed og ofte vil personen derfor ikke huske, hvad der er sket, mens de er gået i søvne.

15 til 40 procent af alle børn går i søvne mindst én gang inden puberteten, men de fleste vokser fra søvngængeri med alderen. Søvngængeri kan desuden være arveligt [1].

Hvorfor går man i søvne

Under søvnen kommer vi alle igennem såkaldte søvnfaser, der er del af en fast søvncyklus. I løbet af cyklussen er man både i let søvn, dyb søvn og REM søvn. Man gennemgår søvnfaserne flere gange i løbet af én nat. Ved søvngængeri er hjernen reelt både vågen og sovende. Den er altså vågen nok til at udføre bevægelser og formulere tale, men registrerer ikke, hvad der sker, da den ikke er bevidst tænkende.

Søvngængeri skyldes ofte søvnforstyrrelser, da søvngængeri bl.a. kan blive udløst af underskud på søvn, kaotisk søvnrytme, feber og stress. Det er netop også af den grund, at mange børn oplever søvngængeri, da søvnrædsel eller mareridt kan have en indvirkning på søvnrytmen.

Der er dog også nogle former for medicin, som kan øge risikoen for at gå i søvne. Dette gælder bl.a. beroligende medicin, sovemidler, nervemedicin, antihistaminer og antidepressiva. Af den grund kan du sagtens spørge lægen til råds, hvis du eller dit barn oplever søvngængeri efter at have taget ny medicin.

Gå til lægen, hvis du oplever søvngængeri som voksen

Hvis du lidt ud af det blå er begyndt at gå i søvne som voksen, så kan det være, at du lige skal lægge turen forbi din læge. Dette gælder naturligvis ikke, hvis det kun sker et par gange for søvngængeri er grundlæggende en relativt harmløs tilstand. Men hvis du pludselig oplever at gå i søvne ofte, så kan det være et tegn på, at der er noget sygdomsrelateret bag. F.eks. kan sygdomme som narkolepsi, demens, epilepsi og Parkinsons være årsag til søvngængeri.

3 symptomer på søvngængeri

  • Du kan ikke få kontakt til personen, selvom han / hun virker til at være vågen
  • Personen taler sløret eller fuldstændig uforståeligt
  • Personen foretager sig noget, som de ikke burde gøre – f.eks. at tage tøj på, lave mad, gå rundt midt om natten e.l.

Ovenstående symptomer er de mest almindelige tegn på søvngængeri. Vær dog gerne opmærksom på, at nogle personer kan opføre sig voldsomt / ophidset, når de går i søvne. Enkelte kan også have en mere kompleks adfærd, hvor det kan være svært at afgøre på stående fod, om de faktisk er ved fuld bevidsthed eller stadig sover.

Må man vække en søvngænger?

Det er en myte, at man ikke må vække en søvngænger. Alligevel skal du helst undgå at vække en søvngænger, hvis ikke der er en grund til det. Det skyldes, at søvngængeren ofte vil vågne op forvirret og forskrækket, hvorfor de kan komme til at reagere en smule voldsomt. Af den grund skal du helst bare lede søvngængeren tilbage i seng, hvis du oplever, at de går rundt i søvne.

Der kan dog være situationer, hvor den eneste løsning er at vække en søvngænger. Det kan bl.a. være, hvis de er ved at skade sig selv eller andre – eller bringer sig selv i en farlig situation. Hvis f.eks. din ven, kæreste eller barn er på vej ud af et vindue, så kan du udmærket vække dem op, da det vil være for deres eget bedste. Men du kan jo altid lige se, om du kan vejlede dem tilbage til sengen uden at vække dem, så deres søvnrytme ikke forstyrres.

Hvad kan jeg selv gøre for at mindske risikoen for søvngængeri?

Det er helt enkelt, hvad der skal til for at mindske risikoen for søvngængeri hos både børn og voksne. Du skal simpelthen sørge for at få regelmæssig og nok søvn. For lidt eller dårlig søvn øger nemlig risikoen for at gå i søvne.

Bliv klogere på søvnstadierne

I alt findes der fire forskellige søvnstadierne, som vi alle gennemgår flere gange i løbet af natten ved gentagelse af søvncyklussen. Undervejs i søvnen restituerer vores krop og hjerne, så vi kan være klar til den kommende dag. Af den grund er søvnen umådelig vigtig for vores indlæring og effektivitet i løbet af dagen. Hvis du gerne vil blive klogere på de forskellige søvnstadier, så kan du læse mere i vores indlæg om emnet, som du finder her.

[1] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/soevngaengeri/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *