Det kan være dyrt at købe en ny seng, og derfor kan det i mange tilfælde være en god løsning at købe den på afbetaling. På den måde kan du få lige netop den seng, du ønsker lige nu og her uden at skulle gå på kompromis. Flere online forhandlere tilbyder da også senge på afbetaling med rentefrie lån, så du ikke skal pludselig står med en stor ekstraregning, blot fordi du har udskudt dele af betalingen.
I denne artikel guider vi dig til, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med det at købe senge på afbetaling og hvilke webshops du med fordel kan handle os.
Forhandler | Samarbejdspartner | Antal måneder rentefrit |
Sengefabrikken.dk | Santander Consumer Bank | 10 eller 20 måneder |
Nordicdream.dk | Santander Consumer Bank | 10 eller 20 måneder |
Drømmeland | Resurs Bank | Mellem 12 og 60 måneder |
Bedrenætter | Santander Consumer Bank | Mellem 2.000 og 25.000 kroner = 10 måneder Mellem 25.000 og 60.000 kroner = 20 måneder |
Ilva | Express Bank | 10, 20 eller 50 måneder – dog med et månedligt gebyr |
Fordele ved køb af seng på afbetaling
Der er flere fordele ved at købe en seng på afbetaling. Først og fremmest skal du ikke bekymre dig om at skulle lægge alle pengene for dit køb på én gang. Dette giver lidt mere fleksibilitet i forhold til at vælge den helt rette seng, da du i så fald ikke skal være så bevidst om prisen. Dette resulterer også i, at du ikke nødvendigvis behøver at bruge lang tid på at spare op til din nye seng, men blot kan udskifte din gamle, når det er tid. På den måde minimerer du risikoen for, at du får ondt i led og muskler, som man ellers godt kan opleve, hvis man sover i en dårlig seng over længere tid.
Ved at købe en seng på afbetaling, kan du også få mulighed for at tilkøbe topmadras, rullemadras, pude, dyne etc. til sengen med det samme frem for at skulle spare op til dette indkøb også. Du kan altså skifte hele din seng ud, uden at det resulterer i et kæmpe dyk på kontoen.
Vil du gerne se de bedste modeller af forskellige typer af senge, altså både de bedste boksmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge, så kan du finde inspiration i vores store senge test, hvor de bedste modeller på tværs af forhandlere og opbygning er samlet.
Hvilke gebyrer skal man holde øje med?
Det er langt fra blot renten, du skal være opmærksom på, når du ønsker at købe ting til hjemmet på afbetaling. Renten er nemlig ikke den eneste form for ekstra betaling, der kan opstå i forbindelse med at optage et lån. I dette afsnit kan du læse om de forskellige gebyrer, du skal holde øje med, så du fremover kan finde den bedste afbetalingsaftale.
Renter
Renterne kan hurtigt løbe op, hvis ens lån strækker sig over længere tid. Vi vil derfor altid anbefale dig at gå efter et rentefrit lån. Og det er især en mulighed nu om dage, hvor de fleste online forhandlere kæmper om kunderne. Det kommer altså dig til gode, at der er så mange webshops, der både tilbyder gode senge og gode afbetalingsaftaler (læs mere om de enkelte i de senere afsnit), selvom det godt kan virke voldsomt med alle de muligheder.
Renten afgøres ofte som en årlig fast debitorrente. For at lånet kan kategoriseres som rentefrit, så skal denne gå i nul – altså skal den hedde 0,0 % i den årlige faste debitorrente. Hvis dette er tilfældet i det lån, som du overvejer at tage, så kan du være sikker på, at du ikke skal betale renter af lånet, uanset hvor længe det strækker sig. Forhandleren kan således ikke komme efter 10 måneder og sige, at du skal begynde at betale 5 % i rente. Den vil altid være 0,0 % i hele lånets løbetid.
Månedsgebyrer
Flere forbrugere fokuserer så meget på renten, at de ikke er opmærksomme på andre gebyrer i forbindelse med køb på afbetaling / at tage et lån. Et lån kan nemlig sagtens reklameres med at være rentefrit, men stadig koste dig penge hver eneste måned. Og det vil i længden få beløbet til at overstige den reelle købspris på produktet.
De fleste falder især i, når det drejer sig om månedlige gebyrer. For det lyder måske ikke af så mange penge på papiret, men hvis du afbetaler over 20 måneder med et månedsgebyr på blot 59 kroner, så har du allerede betalt 1.180 kroner mere, end hvis du havde valgt en afbetalingsordning uden et fast gebyr, der skal betales hver måned.
ÅOP – Årlige omkostninger i procent
Du kan hurtigt finde ud af, om dit lån er gebyr- og rentefrit ved at se på ÅOP, altså de årlige omkostninger i procent. Dette er en oplysning, som skal oplyses ved optagelsen af et lån, og derfor burde det være relativt nemt at finde frem til lånets ÅOP. ÅOP beregnes ved at inddrage alle de udgifter, der opstår i forbindelse med oprettelsen af lånet og i løbet af dets løbetid.
Et lån med ÅOP på 0,0 % er altså 100 % gebyr- og rentefrit. Det betyder, at du på ingen måde skal være nervøs for, at der kommer uforudsete udgifter. Med et lån på 0,0 % ÅOP kommer du nemlig aldrig til at betale mere end dét beløb, som du låner fra start.
Forhandlere der tilbyder rentefri afbetaling
Flere online forhandlere tilbyder rentefri afbetaling, når du handler for et vist beløb på deres hjemmeside. Det er desuden langt fra en svær proces at ansøge om afbetaling, da du hos de fleste webshops kan udfylde en låneansøgning online på ingen tid i forbindelse med købet. Denne vil så blive godkendt eller afvist inden for kort tid, så du ved, om du kan få råd til købet på denne måde.
I de nedenstående afsnit kan du læse mere om de enkelte forhandlere, som tilbyder gode aftaler i forbindelse med afbetaling på køb af genstande til soveværelset. På den måde ved du, hvilke sider du med fordel kan besøge, når du skal finde din nye seng, madras, dyne etc.
Sengefabrikken
Sengefabrikken samarbejder med Santander Consumer Bank for at give dig de bedste betingelser for et rentefrit lån i forbindelse med køb på deres hjemmeside. Du kan få mulighed for at benytte dig af deres “tilbud”, hvis du køber for mere end 2.000 kroner i deres webshop, er fyldt 18 år og ikke står registreret i RKI / debitorregisteret. Vær dog gerne opmærksom på, at alle ansøgninger hos sengefabriksudsalg.dk vurderes individuelt, hvorfor det ikke er garanteret, at din ansøgning bliver godkendt.
En af fordelene ved at benytte sig af rentefri afbetaling hos Sengefabrikken er, at du selv kan bestemme, hvor længe du ønsker, at dit lån skal strække sig. Du kan således selv vælge, om pengene skal betale tilbage over 10 eller 20 måneder. Dette gælder uanset om du handler for 5.000 kroner eller 30.000 kroner. Uanset hvad du vælger, så får du et rente- og gebyrfrit lån, så der er ingen skjulte gebyrer, der pludselig gør købet dyrere.
Drømmeland
Du har både mulighed for at ansøge om et lån til afbetaling af indkøb på Drømmelands hjemmeside i butik og på nettet. Drømmeland har et samarbejde med Resurs Bank, der tilbyder dig at vælge mellem 12, 24, 36, 48 eller 60 måneders afbetaling. Løbetiden afhænger dog en smule af, hvilket produkt du køber. Uanset hvor længe du vælger, at lånet skal løbe, så koster det dig intet i rente eller gebyrer. Du skal derfor ikke være nervøs for, at der kommer ekstra udgifter i forbindelse med en afbetalingsaftale hos Drømmeland.
Betalingen trækkes automatisk i slutningen af måneden efter købet. Du skal derfor ikke betale noget idet du foretager lånet. Derudover kan du til enhver tid indfri lånet inden for dets løbetid, uden at det koster dig ekstra.
Bedrenætter
Bedrenætter er en af de mest populære danske webshops til køb af senge, madrasser og andre genstande til soveværelset. Du kan således nemt finde frem til et hav af gode investeringer på deres hjemmeside – og så kan du endda få op til 20 måneders rentefri afbetaling.
Bedrenætter har nemlig en stående aftale med Santander Consumer Bank, hvor du kan afbetale rentefrit i enten 10 eller 20 måneder. Antallet af måneder afhænger af, hvor meget du handler for. Handler du for et beløb mellem 2.000 og 25.000 kroner, får du op til 10 måneders rentefri afbetaling. Handler du for over 25.000 kroner, kan du afbetale over 20 måneder. Du har desuden altid mulighed for at indfri lånet før tid, hvis du pludselig har flere penge mellem hænderne. Du er således ikke tvunget til at afbetale produktet i alle månederne, hvis du kan lægge hele betalingen efter blot et par måneder.
Vær gerne opmærksom på, at der skal købes for minimum 2.000 kroner hos Bedrenætter for at kunne få lov til at betale på afbetaling. Derudover kan du maksimalt få afbetaling på beløb op til 60.000 kroner. Til gengæld er både debitorrenten og ÅOP 0,0 % – og de er låst i lånets løbetid. Af den grund bliver de samlede kreditomkostninger 0 kroner, hvis du benytter dig af afbetaling hos Bedrenætter.
Nordic dream
Den populære forhandler Nordic Dream samarbejder også med Santander Consumer Bank for at give dig de bedste betingelser for et rentefrit lån i forbindelse med købet af en ny seng.
Du kan få mulighed for at benytte dig af deres finansieringstilbud, hvis du køber for mere end er fyldt 18 år og ikke står registreret i RKI / debitorregisteret. Vær dog opmærksom på, at alle ansøgninger hos Nordic Dream vurderes individuelt, derfor er det ikke er garanteret, at din ansøgning bliver godkendt.
En af fordelene ved at benytte sig af rentefri afbetaling hos Nordic Dream er, at du selv kan bestemme, hvor længe du ønsker, at dit lån skal strække sig. Du kan altså selv vælge, om pengene skal betale tilbage over 10 eller 20 måneder, og så får du et rente- og gebyrfrit lån.
Ilva
Ilva er kendt for at være en lidt mere eksklusiv butik og webshop, hvor du praktisk talt kan købe alt til hjemmet – og altså ikke kun til soveværelset. Af den grund kan en tur forbi Ilvas hjemmeside godt ende med en kurv på et lidt højere beløb end du lige er klar til at lægge nu og her. Og så er det jo heldigt, at du kan tage et rentefrit lån direkte i forbindelse med købet.
Du kan ansøge om kredit på det beløb, du handler for, hvis det ligger mellem 4.000 og 50.000 kroner. Du kan vælge mellem en løbetid på 10, 20 eller 50 måneder med rentefri finansiering. Til gengæld skal du være opmærksom på, at der er et kreditgebyr på 39 kroner om måneden med denne type afbetaling.