REM søvnen er én af fire søvnfaser, der sikrer, at kroppen får restitueret i løbet af søvnen. Det er under REM søvnen, at man drømmer. I dette indlæg kan du læse mere om REM søvn for både voksne og børn, samt hvilke faktorer, der kan have en indvirkning på din REM søvn. Vi kommer også ind på, hvorfor du så vidt muligt skal undgå forstyrrelser i søvnen.
Hvad er REM søvn?
I løbet af natten gennemgår vi fire forskellige søvnfaser: døsen, den lette søvn, den dybe søvn og REM søvnen. REM søvnen er den sidste fase vi gennemgår før vi bevæger os forfra igen i søvncyklussen, og det tager cirka 90 minutter at komme tilbage til REM søvnen, når vi sover. For en voksen varer REM søvnen, altså fjerde fase i søvncyklussen, cirka 20 procent af hele cyklussen.
REM søvn kaldes også fra “Rapid Eye Movement”, da det er i løbet af REM søvnen, at de fleste mennesker begynder at drømme. Man kan udmærket drømme i løbet af de andre søvnfaser, men det er primært under REM søvnen, at det sker. Grunden til, at man primært drømmer i denne fase er, at hjernen begynder at blive aktiv igen i forhold til det den var i søvnfase 3. I løbet af REM søvnen er vores hjernebølger således næsten, som hvis man var vågen, men alle kroppens muskler er derimod stadig fuldstændig afslappede.
Netop fordi at hjernen er mere vågen end i den dybe søvn, så er der også større sandsynlighed for at vågne, når man befinder sig i REM-fasen. Det er også derfor, at flere af os kan huske, hvad vi har drømt lige inden vi vågner, da vi så sikkert er vågnet op fra REM-fasen.
Kan en baby opleve REM søvn?
Ja, babyer har generelt de samme søvnfaser som voksne. Den eneste forskel på voksnes og babyers søvnfaser er længden. En babys søvncyklus varer cirka 45 minutter og godt og vel 20 minutter af disse foregår i REM-fasen. En baby tilbringer altså næsten 50 procent af hele søvnen i drømmefasen. Det er også derfor, at babyer ofte bevæger sig rundt, når de sover, da de ligger og drømmer en stor del af tiden.
Forstyrrelser under REM søvn
REM søvn har en vigtig betydning for hjernens opbygning, indlæring og hukommelse. Af den grund kan det have alvorlige konsekvenser, hvis man ikke får sovet igennem REM fasen – og dermed fortsætter søvncyklussen. For at opnå den bedste søvn, skal man nemlig gennemgå søvncyklussen flere gange i løbet af en nat uden forstyrrelser.
Der er flere faktorer, der kan give forstyrrelser i løbet af din nattesøvn og forhindre, at du sover igennem. Nogle mennesker vil opleve at have svært ved at falde i søvn, mens andre simpelthen vågner flere gange i løbet af natten og dermed bryder søvncyklussen, hvilket er meget upraktisk. Herunder kan du læse et par årsager til, at din REM søvn bliver forstyrret.
- Du sover for meget eller for lidt – med uregelmæssige sovetider har du svært ved at få nok søvn i løbet af natten eller også får du simpelthen for meget søvn på et døgn. Begge dele kan have en negativ effekt, så du ikke længere sover optimalt, når du så endelig skal sove, hvilket kan forstyrre din søvncyklus. Dette giver større sandsynlighed for, at du vågner under REM søvnen.
- Din livsstil – hvis du ryger, drikker, tager sovepiller, ikke dyrker motion i hverdagen, spiser for usundt e.l., så er du generelt i større risiko for at sove dårligt om natten, da der er for mange udefrakommende faktorer, der har en indvirkning på din nattesøvn.
- Du sover i et rum, hvor lys eller lyde påvirker dig – som beskrevet tidligere, så er hjernen egentlig ret vågen under REM søvnen i modsætning til kroppen. Af den grund kan den udmærket reagere på lys og lyd, der virker forstyrrende.
Hvad er REM-søvn adfærd syndrom?
En anden årsag til forstyrrelser i REM søvn kan være, hvis du har udviklet REM søvn adfærd syndrom, også kaldet REM sleep Behavior Disorder eller RBD. Dette er en sygdom, hvor man taler / råber i søvne og slå ud med arme og ben. Sygdommen skal dog ikke forveksles med mareridt eller en enkelt nat med voldsomme bevægelser.
Der kan være flere årsager til RBD, men det er heldigvis langt fra dem alle, der er permanente. F.eks. kan sygdommen udmærket opstå grundet stort alkohol- eller medicinindtag. I flere tilfælde vil situationen ændre sig, når man holder op med at drikke eller indtage den pågældende medicin type. RBD kan dog også opstå som en sideeffekt af sygdomme som Narkolepsi og Parkinsons.
Kort fortalt, så fungerer de mekanismer i hjernen, der kontrollerer muskelbevægelser ikke optimalt, når man lider af RBD. Hjernestammen vil nemlig normalt hæmme bevægelser under REM søvnen, så man kaster sig rundt, sparker, slår ud o.l. Denne hæmmende mekanisme i hjernestammen “virker” dog ikke optimalt ved RBD og derfor vil man reagere voldsomt i søvne, når man befinder sig i REM fasen.
