Juniorseng til børneværelset – Find den bedste juniorseng 2022

kids bed

En juniorseng kan være en god investering, når dit barn er blevet for stor til tremmesengen. Men det virker måske lige voldsomt nok at gå fra en tremmeseng til en fuldstørrelses enkeltseng eller boxmadras – og her tilbyder juniorsenge så et fint alternativ. Juniorsenge fylder desuden sjældent lige så meget som f.eks. en boxmadras.

I denne artikel guider vi dig til de 9 bedste juniorsenge på markedet, så du nemt og hurtigt kan få et indblik i valgmulighederne og finde den rigtige seng til dit barn. På listen finder du en række populære juniorsenge, hvoraf nogle minder om traditionelle senge, mens andre har et mere barnligt design.

HoppeKids Basic Juniorseng, Ida-Marie Husseng - Den bedste juniorseng

  • Opbygning som et lille hus gør barnet mere tryg
  • Er Svanemærket og TÜV certificeret, samt fremstillet af FSC certificeret fyrretræ
  • Mulighed for at tilkøbe flere dele til sengen, hvorfor den er et oplagt valg

Du kan ikke gå galt i byen med en Ida-Marie juniorseng fra mærket HoppeKids. Lige netop denne juniorseng adskiller sig nemlig fra andre modeller på markedet ved at være udformet som sit eget lille hus. Så kan du altid pynte rammen med stof, myggenet e.l., hvis du vil personificere sengen yderligere.

Juniorsengen er fremstillet af FSC certificeret fyrretræ, og er endda TÜV-certificeret og Svanemærket. Du kan derfor være sikker på, at den lever op til de højeste krav for både sundhed og sikkerhed, samt ikke har belastet miljøet. Fyrretræet er f.eks. behandlet med vandbaseret lak uden unødig kemi og skadelige stoffer. Det betyder også, at overfladen let vaskes af med en fugtig klud.

Du kan købe HoppeKids Ida Marie juniorseng i enten hvid eller grå. Det er også muligt at tilkøbe sengehest, skuffer, udtræksseng og madras til din HoppeKids Basic. Vær opmærksom på, at sengen har en maksimal belastning på 100 kg.

Oliver Furniture Seaside - God juniorseng til alle aldre og køn

  • Stilrent design garanterer, at sengen kan bruges til ethvert barn
  • Minder om traditionelle enkeltsenge, så den er god at skifte tremmesengen ud med
  • Fremstillet af en blanding af MDF materiale, asketræ og bøgetræ for en solid seng

Oliver Furniture Seaside Juniorseng er en absolut klassiker. Det er en af de mest populære juniorsenge, og man forstår godt hvorfor. Den er enkel i sin opbygning, hvorfor den kan benyttes til drenge og piger i alle aldre – uden at der kommer sure miner over stilen. Sengen består af en blanding af birketræ, asketræ og MDF materiale, hvor alle materialer lever op til danske standarder.

Juniorsengen kommer i en fin hvid farve, da træoverfladerne er behandlet med polyethan lak. Malingen er godkendt i henhold til DS/EN71-3. Selve sengens hovedgærde er desuden designet til at være en smule højere end resten af sengens sider for at give mulighed for god støtte af puder i ryggen.

Der medfølger ikke en madras med i købet af denne juniorseng. Du har dog mulighed for at tilkøbe en koldskum madras, der måler 90 x 160 x 13 cm, direkte hos forhandleren. Hvis du ikke ønsker denne type til dit barns juniorseng, så kan du frit vælge andre madrasser.

Vipack Furniture Noah - En halvhøj juniorseng med hule

Hvis du gerne vil opfordre til leg og kreativitet, så er en Noah model fra den belgiske producent Vipack Furniture ideel. Juniorsengen kombinerer leg og søvn på en god måde, da sengen er opbygget som et legehus med udskårne huller, der forestiller et vindue og en dør. Det er således også et pladsbesparende møbel, da det kan bruges til flere formål.

Denne halvhøj seng er bygget i FSC certificeret MDF materiale, der efterfølgende er blevet hvidlakeret for en mere enkel farve. Du får naturligvis også en stige med i købet, der matcher resten af sengen, og som du selv bestemmer, hvor skal monteres.

Der medfølger en lamelbund til sengen, men ingen madras. Det betyder, at du selv skal på jagt efter en madras i målene 90 x 200 cm.

BabyTrold Juniorseng - Den bedste billige juniorseng

Her har vi igen en model, der er designet til at ligne et hus – det er måske bare det alle børnene vil have i dag! Denne BabyTrold Juniorseng er dog ikke helt lige så stor og voldsom som nogle af de andre børnessenge på listen, også selvom den ligner et lille hus. Dette er klart en fordel, hvis du leder efter en ny juniorseng til et mindre børneværelse.

Som en ekstra bonus er denne BabyTrold seng en del billigere end flere af de andre forslag i denne juniorseng test, hvorfor du kan spare en del penge ved at vælge denne model. Det gør det også nemmere at tænke på juniorsengen som et springbræt til den “rigtige seng” for dit barn.

En BabyTrold Juniorseng består af hvidlakeret fyrretræ, og så er den desuden godkendt efter EU standarder. Der medfølger en sengehest til den ene side, der kan være med til at hjælpe med overgangen fra en tremmeseng til en juniorseng.

Hoppekids Basic Etageseng - Den bedste køjeseng

Har du tvillinger? To børn i nogenlunde samme alder? Eller måske dit barn bare ofte har venner på besøg til overnatning? Uanset hvad kan du udnytte pladsen optimalt og få god plads til alle med en Hoppekids Basic Køjeseng. Og er der kun ét barn, kan køjesengens nederst plads bruges som hule e.l.

Der er tale om en flot seng af massivt fyrretræ, som i den grad til holde til at blive brugt. Og som de andre varianter fra HoppeKids, er denne juniorseng Svanemærket, TÜV certificeret og fremstillet af FSC certificeret træ. Du kan således roligt stole på, at sengen er en god investering. Selve lakken er vandbaseret og fremstillet uden brugen af kemi.

Der er plads til madrasser i størrelsen 90 x 200 cm, og dermed får barnet også god plads at vokse på. Dette er således en af den slags juniorsenge, der kan benyttes til barnet bliver teenager. I alt kan rammen holde til 100 kilos belastning.

Hoppekids Basic Delbar Halvhøj Seng - Den bedste juniorseng med rutsjebane

Hvis du gerne vil være sikker på at udnytte pladsen i børneværelset optimalt – og sikre dit barn en god start på dagen, hver eneste dag – så er denne seng fra Hoppekids noget for dig. Først og fremmest får du en halvhøj seng, der er produceret i massiv fyrretræ for en god robusthed. Materialet er desuden både FSC certificeret og holder Svanemærket. De to mærker er dit bevis på, at sengen er produceret med tanke for miljøet.

Derudover sikrer den halvhøje opbygning, at der er rigelig med plads under sengen. Pladsen kan bl.a. bruges til opbevaring eller som legeområde. Og nu tilbage til, hvordan dit barn får en god start på dagen: modellen har en rutsjebane, så det bliver en fornøjelse at komme ud af sengen om morgenen. Børnesengen fås i flere forskellige størrelser, så du har mulighed for at vælge den, der passer bedst til dit barn.

HoppeKids Basic Højseng - Den bedste seng til ældre børn

Vi kan anbefale dig at investere i en høj seng, hvis du leder efter en juniorseng til et lidt ældre barn. På den måde kan sengen blive et frirum, mens pladsen på børneværelset stadig udnyttes optimalt. F.eks. er der god plads under børnesengen, hele 143 cm fra køjen til gulvet, som kan bruges til leg, som hule, opbevaring eller hvad der nu er lyst til.

Præcis som de andre HoppeKids juniorsenge i denne test, er den høje seng udviklet i FSC certificeret fyrretræ. Juniorsengen er både Svanemærket og TÜV certificeret, samt behandlet med en miljøvenlig og vandbaseret lak. I alt har sengen en maksimal belastning på 100 kg.

En anden fordel ved at vælge denne børneseng er, at den kan omdannes til andre modeller i HoppeKids Basic serien. F.eks. kan den udbygges til en køjeseng, mellemhøj seng, himmelseng e.l. Dette er oplagt, hvis der kommer en bror eller søster, som også skal have plads på værelset – eller hvis dit barn altid holder sleepovers med sine venner / veninder.

Flexa White - Fleksibel Juniorseng

Kan du ikke helt beslutte dig for, hvilken model der har den rette størrelse og er en ideel løsning for jer? I så fald kan du gå efter denne Flexa White. Der er her tale om en grundlæggende juniorseng, som kan tilpasses til dine behov. F.ek. kan du selv gøre den til halvhøj eller høj seng ved at købe diverse tilbehørsdele. Det er også muligt at tilkøbe sengeheste, rutsjebane, stiger, skuffer m.fl.

Helt grundlæggende er dette en seng, der kan følge dit barn. For præcis som nr. 4 i denne test, en Sebra Seng, kan modellen fra Flexa trækkes ud, når barnet vokser. Sengen fylder således enten 140 eller 190 cm i længden. Og så er der både sengeheste og gavle til at holde barnet sikker om natten, så du kan sove trygt.

Flexa White juniorsenge er fremstillet i MDF materiale og massiv birketræ. Den anbefales til børn med en alder over 3 år, og er således et eminent valg, når det er tid til at bevæge sig videre fra tremmesengen.

Vipack Furniture Lara - Traditionel enkeltseng med indbygget udtræksseng

Der findes et hav af juniorsenge på markedet, men du behøver ikke nødvendigvis gå efter én med en lidt “barnlig opbygning”. Du kan nemlig også sagtens gå efter en mere traditionel enkeltseng, såsom denne fra Vipack Furniture. Modellen har en enkel og dog robust opbygning med tykke sider i hvidlakeret MDF og fyrretræ.

Det helt særlige ved denne model er, at den er udstyret med en indbygget udtræksseng under. Dette gør det nemt at have overnattende gæster. Og det vil børnene nok sætte stor pris på, når de bliver lidt ældre. Udtrækssengen kan også benyttes som sengeskuffe i stedet, hvis du lader være med at sætte en madras i. Så kan sengetøj, legetøj, tøj e.l. opbevares heri.

Med i købet følger der en lamelbund, og så har du 2 års reklamationsret på sengen. Der er altså garanti for, at den godt kan holde. Juniorsengen er desuden certificeret efter Europæiske sikkerhedsstandarder, heriblandt EN 747. I alt måler sengen 210 cm i længden, 96 cm i bredden og 76,5 cm i højden.

Hvor længe kan man bruge en juniorseng?

De fleste børn kan benytte sig af en juniorseng fra de er 3 år gamle – nogle kan endda tidligere. Barnet er klar til juniorsenge, når han / hun selv kan rejse sig op i sengen og sover roligt om natten. Det vigtigste at være opmærksom på, inden man kigger nærmere på juniorsenge, er, at barnet ikke må sove for uroligt, da der ellers er større risiko for, at han / hun falder ud af sengen – selv hvis der bruges en sengehest.

Der er ikke som sådan en grænse for, hvornår barnet skal stoppe med at sove i sin juniorseng. Det handler mere om, hvad ens egne præferencer er, og om sengen fortsat passer i størrelsen. F.eks. vil man opleve, at barnet hurtigt vokser sig for stor til sengen, hvis man har valgt en juniorseng med en kort længde.

Eftersom det er muligt at få juniorsenge med en længde på 200 cm og en bredde på 90 cm, kan de fleste juniorsenge benyttes indtil teenage-alderen – og måske endda længere alt efter hvor “barnlig” sengens opbygning er.

Halvhøj eller høj juniorseng?

Hvis du ikke har alverdens plads på børneværelset, kan en god løsning være at investere i en halvhøj eller høj juniorseng. De to modeller giver dig nemlig mulighed for at udnytte pladsen i rummet på en optimal måde, uden at gå på kompromis med dit barns seng. 

De fleste varianter af både halvhøje og høje juniorsenge kommer med muligheden for at have et legeområde eller plads til opbevaring under selve sengen.

I de følgende afsnit sætter vi fokus på henholdsvis de halvhøje og høje juniorsenge. På den måde kan du få et indblik i forskellen på de to varianter – og dermed lettere vælge, hvilken der er den rette for dit barn.

Halvhøj juniorseng

En halvhøj juniorseng er et optimalt valg til børn i alderen 4 til 5 år. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke sagtens kan benytte halvhøje senge til ældre børn. Det er bare vigtigt, at man ikke investerer i en højere model så længe barnet ikke er ældre af sikkerhedsmæssige årsager.

Halvhøje børnesenge kan sagtens benyttes af børn, der er ældre end 5 år. Her er det især en god løsning, hvis barnet ikke bryder sig om at komme alt for højt op, men alligevel gerne vil have en seng, der befinder sig højere oppe fra gulvet. En halvhøj seng kan desuden være med til at lære barnet ikke at være bange for højder, da de langsomt vænner sig til at sove i den højde.

Høj juniorseng

En høj juniorseng er primært til lidt større børn. Du burde derfor først investere i højsenge, når dit barn er over 6 år gammelt. Det er simpelthen en sikkerhedsforanstaltning, så du kan være sikker på, at dit barn ikke pludselig falder ud over siden eller ned ad den lidt højere trappe. 

Du skal dog være sikker på, at dit barn ikke har noget mod højder før du bestiller en høj juniorseng hjem – ellers går du nok søvnløse nætter i møde, da det ikke er sikkert, at dit barn vil falde ordentligt til ro. Vi vil derfor anbefale dig at tage beslutningen om en høj juniorseng i samråd med dit barn, så du kan være sikker på, at deres behov ikke bliver overset.

Krav til høje senge

Når dit barn kommer op i en højere højde i løbet af natten, er det endnu vigtigere at tage højde for sikkerheden. Af den grund må du aldrig gå ned på kvalitet, når du investerer i en halvhøj eller høj børneseng. 

Det er nemlig yderst nødvendigt, at alle dele af sengen lever op til strenge krav, så du ikke risikerer, at sengen pludselig falder sammen. Derudover sikrer en ordentlig kvalitet dig også mod f.eks. elementer, der pludselig ‘stikker ud’ af sengen eller lignende, hvilket kan være til fare for dit barn.

Du skal desuden være opmærksom på, hvilket materiale sengen er blevet produceret med. De fleste høje senge bliver fremstillet af træmaterialer, og derfor kan det være en fordel at se efter modeller med FSC certificering eller andre internationale godkendelser af træmaterialet. Disse kan bl.a. fortælle dig om der er blevet benyttet skadelige stoffer i produktionen af sengen eller om modellen er kommet fra en bæredygtig produktion.

Hvad er den bedste madras til børn?

Vi anbefaler, at du vælger en skummadras eller madras af latex til juniorsengen. Begge materialer er med til at støtte kroppen, hvilket ethvert barn har brug for, hvis de skal opnå en god søvn. Vælger du en latexmadras, vil du desuden sikre god åndbarhed, hvilket er ideelt, hvis dit barn ofte bliver for varm i løbet af natten.

Vær gerne opmærksom på, at de fleste juniorsenge ikke er beregnet til for tykke madrasser. I så fald kommer barnet for højt op i forhold til kanten, hvilket kan skabe risiko for farlige situationer. For de fleste juniorsenge gælder det, at madrassen ikke bør være tykkere end 9 cm.

Læs alt om de bedste madrasser til børn i vores børnemadras test. I artiklen guider vi dig til gode madrasser for både spædbørn, junior og teenageren. Står du også og mangler en dyne til den nye juniorseng, kan du med fordel udvælge en af modellerne i vores juniordyne test.

FAQ

Hvilken juniorseng er bedst?

HoppeKids Basic Juniorseng kåres som værende den bedste seng til børn. Du kan få HoppeKids Basic i mange forskellige opbygninger, så om du vil have en enkel, køje-, høj-, lav etc. seng, er op til dig.

Er en juniorseng nødvendig?

Juniorsenge er et godt valg, når barnet er for stor til en tremmeseng, men for lille til en almindelig seng. De garanterer bedre sikkerhed og optager ej heller for meget plads på børneværelset.

Hvad vil I vælge af junior seng?

Vi vil vælge juniorsenge fra HoppeKids, Flexa eller Vipack Furniture. Disse har en solid opbygning og funktionelt design. Læs mere om de tre mærker og de bedste juniorsenge fra dem i testen.