Er du typen, der ikke bryder sig om at synke helt ned i din madras? Så kan det være, at du skal overveje at investere i en såkaldt ‘hård topmadras’ i stedet for.
En hård topmadras sørger nemlig for at understøtte din krop på en mere fast måde, så du ikke synker ned i og omsluttes af madrassen. Men du må endelig ikke tro, at du i så fald går på kompromis med komforten. En hård topmadras er nemlig stadig yderst behagelig at ligge på.
Der er naturligvis flere elementer, der spiller ind, når man skal vælge sin kommende topmadras. Af den grund har vi skrevet denne guide, så du nemt og hurtigt kan få et overblik. Du guides bl.a. til de 6 bedste hårde topmadrasser. Derudover forklarer vi lidt mere om fordelene ved en hård topmadras, samt hvilke forskelle der er på en blød og hård topmadras.
Fordele ved at vælge en hård topmadras:
✅ De giver ekstra god støtte og aflastning, så du ikke vågner op med ømhed i din krop
✅ Sørger for at udligne din kropsposition, så din ryg ikke ligger skævt
✅ Forlænger levetiden på sengen, da de fungerer som et beskyttende lag
✅Hvis du synes din seng er lidt for blød, så kan en hård topmadras give det perfekte resultat, da det sikrer en mere fast madras
Älv - Den bedste hårde topmadras
Vi har kåret denne Älv topmadras som vores testvinder i denne test over de bedste hårde topmadrasser. Det har vi gjort, da det er en OEKO-TEX certificerer topmadras der yder sublim støtte og trykaflaster din krop.
Topmadrassen er 6 cm høj med en kerne af naturlatex, der både er et hygiejnisk og allergivenligt materiale. Naturlatex er tilmed åndbart og ventilerende, så du ikke får det for varmt imens du sover.
Grundet elasticiteten af latexmaterialet synker du ikke for langt ned i madrassen og du vil derfor ligge mere lige i sengen, så din ryg ikke bliver belastet. Derfor er denne madras også god til dig, der døjer med rygsmerter.
Betrækket er let at tage af og kan vaskes ved 60 grader.
Prima Latex - Den bedste hårde topmadras med tencelbetræk
- Virker varmeledende, så du aldrig får det for varmt om natten
- Fremstillet af latex i høj kvalitet, der yder god støtte og aflastning
- Leveres med et naturligt og bæredygtigt Tencel betræk
Topmadrassen har en solid opbygning i perforeret latex af høj kvalitet. Kernen har en tykkelse på 5 cm og densitet på 70 kg pr. m3, og den yder således optimal støtte og komfort, samtidig med at åndbarheden er god. Og så har madrassen en god holdbarhed, så du kan få glæde af den i længere tid.
En anden klar fordel ved denne Prima model er, at den er udstyret med et naturligt og bæredygtigt Tencel betræk. Betrækket er udvundet af træmasse, der efterfølgende bliver til et blødt tekstil, som praktisk talt minder om bomuld. Materialet transporterer dog lettere fugt og varme væk fra kroppen. Lige netop denne topmadras er således god til personer, der får det varmt i løbet af natten.
Bedre Nætter Prestige - Allergivenlig hård topmadras
Hvis du gerne vil investere i en topmadras, der kan holde i mange år, så kan du med fordel overveje en Latex Prestige Topmadras. Du får en topmadras med en 6 cm tyk latex kerne og høj densitet for en holdbar og støttende madras. Den høje densitet garanterer desuden, at personer i næsten alle vægtklasser kan få glæde af madrassen. Og dermed kan enhver forbruger komme til at sove bedre – hele natten!
Bedre Nætters Prestige model er en af de bedste topmadrasser, når det kommer til allergikere eller personer, der ønsker at bibeholde et hygiejnisk sovemiljø. For lige netop denne model er udviklet til både at være antibakteriel og allergivenlig. Dette ses bl.a. ved at Prestige topmadras er Svanemærket. Derudover er Poakea betrækket AEGIS behandlet, og del af en bæredygtig produktion.
Denne trykaflastende topmadras er naturligvis også åndbar, så du kan få den bedste søvn, uden at vågne op om natten badet i sved. Alt i alt en rigtig god investering.
Masterbed Topmadras - Dansk produceret hård topmadras
Denne topmadras fra producenten Masterbed er udviklet med en latexkerne på 4 cm. Dette er en smule mindre end de tidligere beskrevne modeller, der har en kerne på henholdsvis 5 og 6 cm. Det gør dog også denne model ideel for dig, der gerne vil have en type topmadras, der hverken er for blød eller for voluminøs.
Der er tale om en god topmadras, som vil leve op til samtlige forventninger til opbygning og kvalitet. Det skyldes, at den er fremstillet i Danmark, og dermed lever op til danske kvalitetskrav. Latexen resulterer desuden i en god nattesøvn hver nat, da der så er god ventilation og åndbarhed i din nye topmadras. Og som de andre modeller i denne test, er topmadrassen fra Masterbed både udviklet til at give god støtte og har en allergivenlig opbygning.
Betrækket består af bambusfibre, og det er muligt at maskinvaske det ved 60 grader, så du kan opretholde en god hygiejne i hele sengen.
FloatGel Topmadras - Ekstra ventilerende hård topmadras med vaskbart betræk
Med en FloatGel Topmadras får du en helt unik model leveret hjem, da denne model ikke blot har en opbygning af latex. For ud over sin latexkerne på 4 cm, indeholder topmadrassen kølende gel-perler, som er blevet skudt direkte ind i madrassen. Dette garanterer både en bedre søvn og optimal komfort, da madrassens så har en god evne til at opretholde en behagelig kropstemperatur.
Ud over at virke kølende grundet en opbygning med god åndbarhed, leveres denne hårde topmadras med et aftageligt og vaskbart betræk. Dette giver dig mulighed for at opretholde en god hygiejne i soveværelset. Dette vil også lede til, at du sover bedre.
Modellen har en kernedensitet på 65 kg pr. m3, så den er en smule mindre fast end de andre hårde topmadrasser. Men du kan nu stadig få glæde af topmadrassen, uanset om du vejer 60 eller 100 kg, da opbygningen garanterer en god komfort og aflastning.
Nexus Minipocket - Vendbar topmadras til dobbeltseng
Denne Nexus latex topmadras har en lidt anderledes opbygning end de andre modeller i testen. Den er nemlig hele 10 cm tyk, hvoraf den består af 3 cm almindelig latex og 3 cm talalay latex, som er noget af det bedste du kan få på markedet. Imellem de to lag finder du små pocketfjedre. Denne såkaldte minipocket teknologi sikrer en endnu bedre affjedring og ventilation end for andre hårde madrasser.
Vi må hellere nævne, at du kan vende denne topmadras, alt efter hvor hård du vil have den. Talalay latex er nemlig en smule blødere end traditionel latex. Uanset hvilken side du ligger på, vil latexen mindske belastningen på kroppen, og garantere dig en hygiejnisk hård topmadras, da husstøvmider ikke kan overleve i materialet. Derudover er CoolPlus betrækket med til at sikre god temperaturregulering, mens du sover.
Topmadrassen fås også til enkeltseng.
Hvorfor er en hård topmadras god?
Hvis du sidder med spørgsmålet om, hvorfor det egentlig er en fordel at investere i en hård topmadras, så skal du læse med her. Der er nemlig flere fordele for dig – afhængigt af hvilken type komfort du har det bedst med, når du sover.
Vi vil dog gerne pointere, at du ikke behøver at have nogen skavanker eller andre parametre at tage hensyn til, selvom du er på jagt efter en hård topmadras. Det kan sagtens være, at du bare er mere komfortabel med en fastere model.
Ekstra støtte og udligning af din liggeposition
Det er ikke fordi, at bløde topmadrasser ikke giver støtte af din krop, men en hård topmadras går alligevel ind og gør lige dét mere for dig – især hvis du har problemer med ryggen, lænden e.l.
En hård topmadras sørger nemlig for at give en rigtig god støtte og aflastning af din krop og dens trykpunkter, så du ikke vågner op med ømhed i kroppen. Materialet er desuden med til at ‘skubbe igen’ på din krop, så du ikke synker ned i madrassen, men i stedet har god stabilitet. Det resulterer i, at din kropsposition bliver mere udlignet, så din ryg ikke ligger skævt.
Du behøver ikke udskifte hele din seng
Hvis du eller din partner synes, at jeres nuværende seng er alt for blød, så kan en hård topmadras være med til at løse problemet frem for, at I skal ud og investere i en helt ny seng.
En blød seng med en hård topmadras kan nemlig give det perfekte resultat i forhold til dit behov for støtte og afslapning. Og så har du altid muligheden for at udskifte din topmadras, når du ikke længere føler, at den understøtter dine behov. Det er trods alt meget billigere at udskifte topmadrassen frem for at købe en ny god seng.
Materialer i hårde topmadrasser
Du kan naturligvis få din hårde topmadras i flere forskellige materialer og prisklasser. Vi vil dog anbefale, at du investerer i en topmadras med en latex kerne, hvis du gerne vil være sikker på at få optimal støtte og komfort. Det kommer nok også til udtryk i de ovenstående produkter.
Du bestemmer helt selv, om det skal være almindeligt latex, naturlatex, Talalay latex e.l. Latex yder helt generelt bare den bedste oplevelse, og så får du desuden en mere åndbar seng i gode materialer.
Hvis ikke du er helt solgt på latex ideen, så kan du altid se efter topmadrasser med komfortskum. De er ofte en smule billigere end dem med latex og så har de stadig en høj densitet og fasthed, som du vil sætte stor pris på. De yder naturligvis også god støtte og en udmærket komfortoplevelse.
Hvem skal bruge en hård topmadras?
Reelt set kan alle forbrugere benytte en hård topmadras, da madrassen ikke er decideret ‘hård’ at ligge på. Den understøtter bare din krops trykpunkter bedre end bløde topmadrasser, og sikrer, at f.eks. rygsøjlen ligger korrekt gennem hele natten. Af den grund er en hård topmadras særlig effektiv for folk med rygproblemer eller andre fysiske skavanker, hvor liggepositionen er en afgørende faktor for ikke at vågne op helt øm i kroppen.
De fleste hårde topmadrasser yder ergonomisk korrekt støtte af din krop, og sørger for at give modstand til de områder af din krop, der ellers normalt ville synke ned i madrassen grundet den ekstra vægt. Hvis du har problemer med din ryg, lænd e.l. så skal du så vidt muligt sørge for at ligge i en lige linje med kroppen. Og lige netop dét hjælper en hård topmadras dig med.
Forskellen på en hård og blød topmadras
Den helt grundlæggende forskel på en hård og en blød topmadras er, hvordan de understøtter din krop og dens trykpunkter. En hård madras går ind og ‘skubber igen’, så din krop ikke synker ned i madrassen, hvorimod en blød topmadras nærmere ‘omslutter’ din krop og former sig efter den. Dit valg og køb af topmadras er altså afhængigt af, hvilken type støtte du har brug for. Og ja, det kan godt adskille sig fra din partner, så I skal endelig se på mulighederne for at få hver jeres topmadras, hvis det er muligt.
Hvis du gerne vil læse lidt mere om topmadrasser helt generelt, og hvilke muligheder du har som forbruger, så kan du læse mere i denne artikel. Her finder du en guide til de bedste topmadrasser på markedet i forskellige hårdheder og prisniveauer, så du kan finde den helt rigtige model til dig.
Du kan også med fordel investere i en rullemadras for at beskytte din nye topmadras.
Blød topmadras til hård seng
Hvis du har en lidt for hård seng derhjemme, som ikke giver dig optimal støtte, kan du med fordel investere i en blød topmadras. Det kan være med til at neutralisere hårdheden i sengens andre materialer, og dermed give dig en bedre nats søvn.
Du skal dog passe på, at du ikke finder en for blød topmadras, der ikke understøtter dine behov. Det er en balancegang, men det er klart en nemmere måde at finde frem til drømmesengen på, end ved at købe en ny seng fra bunden. Og du kan med fordel se nærmere på modeller af memory skum, hvis du gerne vil have en blød topmadras, der stadig yder optimal støtte og et højt komfortniveau.
Hård topmadras til blød seng
På samme måde som med en hård seng og en blød topmadras, så kan du også lave tricket den anden vej rundt. Det er altså muligt at gøre din seng mere komfortabel med en hård topmadras, hvis du føler, at du på nuværende tidspunkt har en alt for blød seng.
Her kan en latex topmadras gå ind og give dig en mere fast støtte, så du ikke synker ned i madrassen eller ‘bouncer’ for meget, når du bevæger dig i sengen. Det er med til at give dig en roligere og god søvn, og så burde du vågne op mere veludhvilet.
FAQ
Hvilken hård topmadras er den bedste?
Den bedste topmadras er en Älv topmadras i naturlatex. Der er tale om en latex topmadras, som giver optimal aflastning og virker varmeledende. Skal du have en ny topmadras, er det den vi vil anbefale.
Hvilken type topmadras er bedst for ryggen?
En hård topmadras er god for ryggen, da den giver fast støtte og ekstra komfort. Det skyldes, at topmadrassen holder din rygsøjle lige gennem natten, så du ikke bliver øm. Læs mere om fordelene her.
Kan hårde topmadrasser hjælpe på komforten i en for blød seng?
En hård topmadras kan hjælpe på din sovekomfort, hvis du ikke kan lide at ligge blødt. Vælger du en rigtig god topmadras, kan du få god søvn fremover i sengen, selv hvis du ligger der i mange timer.
Er en latex topmadras en hård madras?
En latex topmadras tæller som en hård madras. Det skyldes, at materialet “skubber igen” frem for at lade dig synke ned. Latex er ikke hårdt at ligge på, men bliver blot en god komfort, når du sover.