Hjem » Dyner » Dobbeltdyne → Stor guide til de 7 bedste dobbeltdyner (2020)

Dobbeltdyne → Stor guide til de 7 bedste dobbeltdyner (2020)

Vi vil her guide dig til at vælge den bedste dobbeltdyne til dig / jer. Vores dobbeltdyne guide inkuderer nogle af de bedste modeller på markedet, der kan passe til de fleste budgetter.

Hvis du og din partner er på jagt efter den bedste dobbeltdyne, men har problemer med at finde frem til en model, der passer til jer begge, så er I kommet til det rette sted. Vi hjælper dig altså også til at finde en billig dobbeltdyne, hvis det er sådan en du er på udkig efter. Efter produkterne kan du læse lidt nærmere om, hvordan du finder den helt rigtige variant til dig.

Men før vi bevæger os videre til selve produkterne, så får du her lige tre gode råd med på vejen til når du skal vælge din nye dobbeltdyne:

  • Overvej på forhånd om du skal have fingrene en helårs, sommer- eller vinterdyne
  • Vælg en temperaturregulerende variant, hvis du gerne vil opnå en roligere nats søvn
  • Gå efter en dyne i naturmaterialer for en sundere og mere hygiejnisk seng

#1 Night and Day Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

Denne model fra Night and Day er til dig, der gerne vil have fingrene i en billig fiber dobbeltdyne, som du har mulighed for at benytte hele året rundt. Den har polyester fyld og er både allergivenlig og åndbar.

✅ OEKO-TEX 100 certificeret for et sundere og kemikaliefrit sovemiljø
✅ Fyld af polyester med høj åndbarhed og du får derfor en allergivenlig dobbeltdyne
✅ Betræk i 100% bomuld for en behagelig følelse

Derfor skal du vælge en Night and Day Dobbeltdyne

Hvis du gerne vil være sikker på, at du kan benytte din nyindkøbte dobbeltdyne hele året rundt, så skal du investere i denne helårs fiberdyne fra Night and Day. Du får en rigtig fin dobbeltdyne, som består af fyld af polyester. Fyldet er produceret på en måde, der gør, at det minder lidt om dun. Af den grund er dynen både allergivenlig og nem at ånd i.

Som en ekstra bonus er dynen desuden OEKO-TEX 100 certificeret, så du kan være sikker på, at der ikke er benyttet unødige kemikalier i produktionen. Og så har du mulighed for at opretholde et rent og hygiejnisk sovemiljø, da dynen både kan tåle vask og tørretumbling.

  • Længde: 220 cm
  • Bredde: 200 cm
  • Vægt: 1,9 kg
  • Materiale: Polyester fyld
  • Dyne type: Helårsdyne
  • Vår: 100% bomuld
  • Mulighed for vask: ja, og tørretumbling

#2 Paradies Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

Denne gåsedunsdyne fra Paradies har en høj fyldkraft grundet de store gåsedun. Den har desuden en bæreevne på 12. Selve dynens vår er produceret i 100% bomuld for en behagelig følelse.

✅ Lun dobbeltdyne af gåsedun med en høj bæreevne
✅ Gæssene er ikke blevet håndplukket for at få dun til denne model

Derfor skal du vælge en Paradies Dobbeltdyne

Hvis du er på jagt efter en rigtig god gåsedun dyne, så skal du læse med her. Med en Paradies Dobbeltdyne får du nemlig en dyne med hjem, der har en yderst høj fyldkraft. I forhold til den danske skala har den en bæreene på 12, så du vil helt sikkert blive glad for denne model. Den består af ekstra store gåsedun og gæssene er ikke blevet håndplukket. Dynens vår er ekstra fint superbatist vævning af 100% bomuld.

  • Længde: 200 eller 220 cm
  • Bredde: 200 cm
  • Bæreevne: 12
  • Materiale: Gåsedun
  • Vår: 100% bomuld

#3 Sommerdrøm Classic Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

Navnet på denne model afslører dens egentlige formål: at hjælpe dig til en rolig nats søvn, selv hvis du bliver for varm i løbet af natten. Opbygningen af dun og fjer i små kvadrater er med til at sikre dig en god kropstemperatur, når du sover.

✅ NOMITE, DownAfresh og OEKO-TEX 100 certificeret for en sundere seng
✅ God til folk, der bliver meget varme i løbet af natten

Derfor skal du vælge en Sommerdrøm Classic Dobbeltdyne

En Sommerdrøm Classic Dobbeltdyne er til jer, der er på jagt efter en dejlig sommerdyne. Dynen er designet til folk, der ofte bliver for varme, mens de sover. Den er syet i mindre kvadrater en f.eks. helårsdyner, da det passer bedre til den lille mængde af dun / fjer. Selve fyldet består af fine dun og småfjer.

Lige netop denne dyne er desuden både NOMITE, DownAfresh og OEKO-TEX 100 certificeret, så du kan være sikker på, at få en helt optimal og sund dyne med hjem.

  • Længde: 220 cm
  • Bredde: 200 cm
  • Bæreevne: 9
  • Materiale: Andedun / småfjer
  • Dyne type: Kølig sommerdyne
  • Vår: Bomuldscambric 40/40
  • Mulighed for vask: Ja, ved 60 grader. Kan tåle tørretumbling

4# ProSleep Andedun Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

Denne ProSleep Andedun Dobbeltdyne sørger for at holde dig varm hele året rundt. Den er særligt produceret til folk, der næsten ikke kan få en varm nok dyne. De fine dun / småfjer sørger for, at dynen falder let omkring din krop og lader den ånde.

✅ Tillader kroppen at ånde, mens du sover for en roligere og mere stabil søvn
✅ Dansk produceret med hensyntagen til dyrevelfærd og miljø
✅ Særligt god til folk, der ofte bliver kolde i løbet af natten

Derfor skal du vælge en ProSleep Andedun Dobbeltdyne

Du skal overveje at investere i en ProSleep Andedun Dobbeltdyne, hvis du ofte føler dig kold i løbet af natten og nyder at putte under en varm dyne. Opbygningen er naturligvis ikke for alle og den kan derfor sagtens fungere som både helårsdyne og vinterdyne – afhængigt af dine præferencer.

Dynen er fyldt med fine dun / småfjer, som sørger for, at din krop nemt kan ånde. Og så er der desuden taget højde for både dyrevelfærd og miljøet i produktionen af denne model. Den har en MoMite betræk og er OEKO-TEX 100 certificeret og er derfor velegnet til allergikere.

  • Længde: 220 cm
  • Bredde: 200 cm
  • Bæreevne: 9
  • Materiale: 70% europæiske andedun, 30% småfjer
  • Dyne type: Varm dobbeltdyne – kan både bruges som helårs- eller vinterdyne
  • Vår: Bomuldscambric 40/40
  • Mulighed for vask: Ja, ved 60 grader. Kan tørretumbles

#5 Mayan Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

Med en Mayan Dobbeltdyne får du en dyne af 90% moskusdun og 10% småfjer. Det sikrer dig en dyne med en bæreevne på 11, som desuden sørger for at lede overskydende fugt væk fra din krop. Du investerer i en yderst miljø-, allergivenlig og bæredygtig dyne.

✅ NOMITE, DownAfresh, Svanemærket og OEKO-TEX certificeret
✅ 90% moskusdun og 10% førsteklasses småfjer for en støttende effekt
✅ Ventilerer i et varmt miljø og holder på varmen i et kold miljø

Derfor skal du vælge Mayan Dobbeltdyne

Det helt fantastisk ved en Mayan Dobbeltdyne er, at den kan passe til alle. Den holder dig varm i et koldt miljø og ventilerer godt i et varmt miljø. Og som en ekstra bonus kan du endda selv vælge, hvilken type varmegrad du selv foretrækker. Uanset hvad du vælger får du en dyne af 90% moskusdun og 10% førsteklasses småfjer, så du er sikret en støttende effekt og en dyne, der leder overskydende fugt væk fra din krop.

Du er desuden garanteret en dyne af de bedste materialer, da den både er NOMITE, DownAfresh og OEKO-TEX certificeret, samt holder Svanemærket. Dynen er derfor velegnet til allergikere og er altså fri for husstøvmider og kemikalier.

  • Længde: 220 cm
  • Bredde: 200 cm
  • Bæreevne: 11
  • Materiale: 90% moskusdun og 10% førsteklasses småfjer
  • Dyne type: Helårsdyne
  • Vår: 100% økologisk bomuldscambric 60/60
  • Mulighed for vask: Ja, ved 60 grader. Skal tørretumbles

#6 Temprakon Zone Duvet-Medium Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

En Temprakon Zone Duvet-Medium Dobbeltdyne fungerer fugt- og temperaturregulerende grundet dens unikke opbygning. Dynen sørger altså for, at du har et optimalt klima for at opnå en roligere og dybere søvn.

✅ Miljø- og allergivenlig, da dynen bl.a. afviser bakterier og husstøvmider
✅ Hjælper til et balanceret klima grundet de fugt- og temperaturregulerende egenskaber.

Derfor skal du vælge Temprakon Zone Duvet-Medium Dobbeltdyne

Du skal investere i en Temprakon Zone Duvet-Medium Dobbeltdyne, hvis du gerne vil have fingrene i en model, der både er temperatur- og fugtregulerende. Dynen består nemlig af Lyocell materiale, naturmateriale af træfibre, og så sørger de særlige Temprakon mikrokapsler for at give dig en optimal kropstemperatur. Opbygningen sikrer desuden, at al overskydende fugt og varme ledes væk fra din krop, så du kan opnå det helt ideelle søvnmiljø. Dynen er desuden også produceret med antimikrobiel teknologi, der sikrer dig mod bakterier og støvmider.

  • Længde: 220 cm
  • Bredde: 140, 200 eller 240 cm
  • Vægt: 710 gram
  • Materiale: 90% dun, 10% småfjer
  • Dyne type: Kan benyttes som helårs
  • Vår: Bomuld

#7 CLIMA Temperaturregulerende Dobbeltdyne

Kort beskrivelse:

Med en CLIMA Temperaturregulerende Dyne får du en dyne af naturlige fibre uden nogen brug af kunstig kemi i produktionen. Dynen sørger for, at du altid har en optimal kropstemperatur, mens du sover.

✅ Køler dig ned, når du er varm og luner, når du bliver kølig
✅ Opbygget af naturlige fibre og vår af 100% bomuld
✅ Kan benyttes året rundt grundet de temperaturregulerende egenskaber

Derfor skal du vælge CLIMA Temperaturregulerende Dobbeltdyne

Hvis I har svært ved at beslutte jer for, hvilken dyne I skal investere i, så kan det være en fordel at se nærmere på en CLIMA Temperaturregulerende Dobbeltdyne. Uanset om den ene af jer altid er varm og den anden altid kold, så kan I begge opnå en god nattesøvn med demne dyne. Opbygningen af naturlige plantefibre uden brugen af kunstig kemi sikrer dig en god dyne, der kan optage overskydende varme og afgive varmen igen, hvis du begynder at blive kølig. Det giver en god kropstemperatur igennem hele natten.

  • Længde: 200 eller 220 cm
  • Bredde: 140 eller 200 cm
  • Materiale: 35% Cell Solution® Klimafibre, 65% polyester
  • Dyne type: Helårs
  • Vår: 100% bomuld

Dobbeltdynens mål - find de rigtige mål til dig

Det er selvfølgelig værd at gøre sig nogle overvejelser om, hvilken størrelse dyne, du egentlig er på jagt efter. Det nytter trods alt ikke noget, at du kigger på en lille dobbeltdyne model, hvis din partner er typen, der hugger al dynen for sig selv. I så fald kan det være bedre at investere i en lidt større model, så I begge har god plads.

Når man taler om dobbeltdyner, så refererer man faktisk til flere størrelser. Flere modeller findes nemlig i forskellige størrelser og du har derfor mulighed for at finde lige netop den størrelse, der passer til dig og din partner. Normalt har du mulighed for at bestille din dobbeltdyne i følgende mål:

  • Dobbeltdyne 200×200, som er den lille model
  • Dobbeltdyne 200×220, som giver lidt ekstra længde
  • Dobbeltdyne 240×220, som giver jer begge mulighed for at fylde og putte

Der er dog nogle modeller, der også sælges i 140 eller 180 i bredden, så dem kan du overveje, hvis du gerne vil have en lidt mindre model. Umiddelbart burde du vælge en dyne i nogle mål, der passer til både dig og din partner, så I begge kan få en optimal nattesøvn. Så hvis din partner er 2 meter høj, burde I nok investere i en af de længere modeller. På samme måde skal I nok overveje en model med en god længde i bredden, hvis I begge godt kan lide at putte dynen helt ind til kroppen.

Dobbeltdyne fyld - hvilket materiale passer til dig?

Det er naturligvis svært for os at svare på, hvilket materiale, der lige netop passer til dig. Vi vil dog her forklare dig lidt om forskellen på de forskellige varianter. Helt grundlæggende kan du vælge mellem tre typer af fyld:

  • En dobbeltdyne af dun
  • En dobbeltdyne af fiber 
  • En dobbeltdyne af silke, uld eller andre naturprodukter

En dyne med dun

Dun er teknisk set den mest almindelige variant og det er der intet at sige til. En dyne af dun har en god isoleringsevne, men formår dog samtidig at lade din krop ånde. Du har desuden rig mulighed for at finde en dundyne med temperatur- og fugtregulerende egenskaber, hvilket kan være en stor fordel for dit sovemiljø. Du vil nemlig hverken opleve at blive for varm eller for kold, mens du sover og dermed opnår du en roligere søvn.

Når du skal på jagt efter din nye dundyne, så skal du primært gå efter en dyne med ande-, moskus- eller gåsedun. Og så er det vigtigt, at du vælger en model med en så høj bæreevne som muligt, så du får et ordentlig produkt med hjem. Din nye dundyne skal helst have en bæreevne over 10 – de ekstra gode modeller ligger endda gerne på 11-13.

En dyne med fiber

Hvis du er på jagt efter en billig dobbeltdyne, så skal du eventuelt se lidt nærmere på nogle varianter med fiberfyld. Det er nemlig ofte en smule billigere end dyner med dun eller naturprodukter. En god fordel ved fiberdyner er desuden, at flere modeller produceres særligt allergivenlig. Og så kan de ofte nemt både vaskes og tørres i tørretumbleren, så du ikke behøver at bekymre dig for meget om, at din dyne skal kunne tørre i 2-3 dage i træk før du tager den i brug igen.

Dyne af naturprodukter

Du kan godt opleve, at det er lidt svært at finde en dyne med naturfyld, såsom silke eller uld. Lige netop disse typer af fyld er nemlig lidt mere specielle end fiber- eller dunfyld. Det kan dog være et rigtig godt valg – og prisen værd – hvis du går meget op i bæredygtighed, miljøet eller bare gerne vil være 100% sikker på, at din dyne er af eksklusivt materiale.

Sæson dobbeltdyne

Du bestemmer teknisk set helt selv om du helst vil investere i én dyne, der kan fungere som en helsårsdyne eller to separate dyner, der kan fungere som hhv. sommer- og vinterdyne. Der er naturligvis visse fordele ved at vælge både det ene og det andet, og dem vil vi derfor gennemgå her, så du kan træffe det rigtige valg for dig.

Sommer dobbeltdyne

En sommerdyne vil oftest være god at skifte til, når temperaturen udenfor kommer over 13-15 grader. Sommerdyners opbygning er normalt mere let og luftigt end andre varianter og du vil derfor ikke føle, at det bliver så varmt i sengen, selvom du sover med dynen på. Den kan desuden være et godt alternativ til dig, der kun sover med et lagen eller et tyndt tæppe i løbet af sommerperioden. En rigtig sommerdyne vil nemlig give dig en lidt bedre sovetemperatur og dermed vil du opleve at komme i en dybere søvn.

Selvom du vælger at investere i en sommerdyne, så behøver du dog ikke nødvendigvis også at købe en vinterdyne. Hvis du er typen, der altid er varm og ikke behøver yderligere isolering, så kan det muligvis være nok for dig kun at have en sommerdyne, som du kan benytte året rundt.

Vinter Dobbeltdyne

Du skal nok overveje at investere i en reel vinterdyne, hvis du er meget kuldskær eller ofte vågner op fordi du ligger og fryser i løbet af natten. En vinterdyne kan være et godt alternativ til at skrue ekstra meget op for radiatoren. Det kan nemlig skabe et dårligt sovemiljø og -klima, hvor du har svært ved at falde til ro. Hvis du nu holder temperaturen i rummet lidt køligere, så kan vinterdynen i stedet være med til at sikre dig en optimal nats søvn. Hvis du er meget kuldskær, så kan du endda benytte din vinterdyne hele året – bare sørg for, at du ikke bliver for varm.

Helårsdyne

En helårsdyne er en god mulighed, hvis du ikke gider at investere i to separate dyner. Du skal dog sørge for at vælge den helt rigtige model til dig, så du ikke bliver for kold om vinteren og for varm om sommeren – så går pointen med en helårsdyne nemlig lidt af.

Mange helårsdyner er desuden begyndt at blive produceret med temperatur- og fugtregulerende egenskaber og det begynder derfor at kunne betale sig at investere i en helårsdyne frem for hhv en sommer- og vinterdyne – især hvis I er to. Temperaturreguleringen sørger nemlig for at dynen optager den overskydende varme fra jeres kroppe, så I begge opnår en optimal temperatur. Hvis en af jer så begynder at blive kølig igen, så afgiver materialet noget af varmen igen for at stabilisere kropstemperaturen. Dét er da smart!

Hvad betyder bæreevnen i dobbeltdyner?

Som skrevet i afsnittet om dundyner, så skal du gerne gå efter en model med en høj bæreevne. Men hvorfor skal du det? Jo, det skal du, da bæreevnen giver dig en indikation af, hvor høj dynens isolationsevne er. En høj bæreevner betyder altså, at du får en luftig og let dyne med hjem, der sørger for at holde eventuel kulde ude. Du kommer derfor ikke til at ligge og fryse med en dyne af høj bæreevne – selv hvis rummet er køligt.

Du skal dog endelig være opmærksom på, at bæreevnen kun gælder for dyner af dun. Det vil sige, at det kun kan måles på dyner af f.eks. gåse-, moskus- eller andedun. Man måler ikke bæreevne på fyld som silke, uld eller fiber.

Sådan rengører du din dyne

En vigtig del af at opretholde en god hygiejne i sengen er ved regelmæssigt at vaske sin dyne, pude og sengetøj. Dynen opsuger en del sved i løbet af natten (uanset hvor åndbar og regulerende den er) og du forlænger dermed dens levetid ved at holde den vedlige.

De fleste dyner kan efterhånden sagtens tåle at komme i en vaskemaskine, så du ikke længere behøver at stå og håndvaske en kæmpe dyne. Du burde dog nok lige tjekke om din vaskemaskine kan holde til hele dynens vægt, da den kan blive meget tung, når den bliver våd. Ligesom med sengetøj, så burde du altid vaske din dyne ved minimum 60 grader for at få bakterier og andet snavs vasket ud.

Hvordan du kan tørre din dyne afhænger meget af modellen. Nogle kan sagtens tåle at komme i en tørretumbler, hvorimod andre helst skal tørres i frisk luft. Det er nok meget godt at tjekke op på det før du begynder at smide dynen i vaskemaskinen. Det ville trods alt være ærgerligt at stå og mangle en dyne i to dage, fordi den skal tørre først. Hvis du benytter dig af en tørretumbler, så kan du med fordel smide et par tennisbolde med ind i maskinen. De sørger nemlig for at ‘banke’ på fyldet, så det ikke klumper sammen, mens det tørrer. Vær gerne opmærksom på, at det sagtens kan tage en del timer at tørre en dyne ordentligt. Så hav tålmodighed og lad den gerne køre flere omgange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *