Hjem » Madrasser » Bedste hovedpude test – vælg den rigtig hovedpude

Bedste hovedpude test – vælg den rigtig hovedpude

Bedste Hovedpude - Her er de 11 bedste modeller og typer:

Det kan dog være uoverskueligt bare at begynde at google internettet tyndt for de bedst hovedpuder, og derfor har vi skrevet denne guide til den bedste hovedpude, så du kan få lidt tips til, hvordan du finder den bedste hovedpude til dig. 

Hvordan ved man, hvilken hovedpude, der er den rigtige? Jo, det gør man ved at inddrage overvejelser om sin soveposition og undersøge markedet, så man ved, hvilke muligheder der findes. Til sidst i denne artikel finder du desuden også lidt generel information om puder, som du med fordel kan læse, hvis du gerne vil vide mere om de forskellige valgmuligheder og hvordan du bedst muligt holder din hovedpude ren og hygiejnisk.

#1 Snedronningen Gåsedunspude

Kort beskrivelse:

Denne model fra Ringsted Dun består af 3 lag, hvor kernen er fyldt med 60% dun og 40% småfjer, mens ydrelagene er fyldt med 100% gåsedun. Puden er OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret.

✅ Blanding af både gåsedun og småfjer i tre lag for optimal støtte
✅ OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret for en hygiejnisk pude
✅ Kan vælges i en enten lav, mellem eller høj model
✅ Mulighed for at vaske og tørretumble hovedpuden
✅ OEKO-TEX certificeret

Derfor skal du vælge Snedronningen Gåsedunspude

En Snedronningen Gåsedunspude består af henholdsvis tre lag, der hjælper dig til den bedst mulige nattesøvn og støtte af nakken. Pudens kerne består af 60% dun og 40% småfjer, mens de to yderste lag består af 100% gåsedun. Pudens vår er desuden af bomuldsbatist.
Modellen lever op til strenge krav og er god til allergikere, da den både er OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret.

Du har mulighed for at vælge lige netop denne model i en lav, mellem eller høj model – alt efter hvad der bedst passer dig og din soveposition. Den lave pude har en fyldvægt på 350 gram, den mellemhøje en fyldvægt på 500 gram og den høje variant har en fyldvægt på 650 gram.

#2 Tempur Original Pude Small

Kort beskrivelse:

Med denne Tempur Original Pude får du optimal støtte af både hoved, nakke og skuldre, hvilket hjælper din ryg med at være lige gennem natten. Puden består af viskoelastisk fyld, der tilpasser sig din vægt.

✅ Ergonomisk formet pude, som sikrer dig den bedste kropsstilling hele natten
✅ Tempur materialet giver dig den bedst mulige støtte for at undgå ømhed
✅ Modellen findes i flere størrelser og varianter, så den kan passe til de fleste sengerammertopmadras

Derfor skal du vælge Tempur Original Pude Small

Du kan aldrig gå galt i byen med en model af Tempur materiale, da det understøtter din krop på den bedst mulige måde. Denne fine Tempur Original Pude består af viskoelastisk fyld, der er med til at yde en god støtte af dit hoved og nakke, så du undgår ømhed. En af fordelene ved lige netop denne pude er, at den hjælper dig til at have en lige rygsøjle gennem hele natten – uanset hvilken liggeposition, du foretrækker. Modellen findes desuden i flere størrelser og varianter (f.eks. både lav, mellem og høj pudehøjde), så du har mulighed for at finde lige netop den model, der bedst understøtter dine behov.

#3 Breeze Temperaturregulerende Dunpude

Kort beskrivelse:

Denne Breeze Temperaturregulerende Dunpude består af 870 gram europæiske dun og småfjer. Puden er inddelt i tre lag, der giver god støtte af dit hoved og din nakke – og så er den desuden vendbar.

✅ OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret for en hygiejnisk pude
✅ Vendbar variant med en aktiv kølende side
✅ Mulighed for at maskinvaske puden ved 60 grader

Derfor skal du vælge Breeze Temperaturregulerende Dunpude

En Breeze Temperaturregulerende Dunpudes 870 gram fordelt på tre individuelle kamre, der tilsammen sikrer dig en god støtte af både hoved og nakke. På den måde risikerer du ikke at vågne op med ømhed. Du har mulighed for at vende puden efter behov, da puden både har en normal side og en breeze side. Den aktive breeze side har temperaturregulerende egenskaber grundet opbygningen af mikrokapsler. Denne side fungerer desuden en smule kølende og er god at benytte sig af i løbet af de varme sommermåneder. Puden er OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret, samt kan vaskes og tørretumbles. Du har altså god mulighed for at opretholde en god hygiejne med denne model.

#4 Night and Day Cayman Silke Silkepude

Kort beskrivelse:

Denne silkepude fra Night and Day består af Cayman silke. Modellen indeholder tre kamre, der er bygget op af henholdsvis silke og kuglefibre. Silkepuden er desuden afvisende over for husstøvmider.

✅ Mulighed for maskinvask og tørretumbling for optimalt sovemiljø
✅ Opbygning af gode materialer med bl.a. tre kamre af silke og kuglefibre
✅ Rigtig god og budgetvenlig pris, som alle kan være med påcellestruktur

Derfor skal du vælge Night and Day Cayman Silke Silkepude

Det kan være dyrt at investere i dyner og puder af silke, men her får du faktisk en model til en budgetvenlig pris – uden at gå ned på kvaliteten. Night and Day har produceret en hovedpude, der består af tre individuelle kamre. Det inderste kammer indeholder 600 gram kuglefibre og de to yderste består af 150 gram silke. Puden er desuden yderst allergivenlig, da opbygningen af silke virker afvisende over for husstøvmider. Det betyder kort sagt, at husstøvmider og bakterier ikke trives i stoffet, hvilket hjælper til en mere hygiejnisk sovemiljø.

#5 Tempur Millennium Pude

Kort beskrivelse:

En Tempur Millennium Pude består af viskoelastisk Tempur materiale, hvilket er med til at sikre en optimal støtte af din nakke. Samtidig hjælper puden dig til en god kropsstilling, når du ligger på ryggen eller siden, så du undgår at vågne op med ubehag.

✅ Ergonomisk formet pude, der sikrer dig en god kropsstilling
✅ Puden har en buet kant, der støtter dit hoved og fordeler trykket
✅ Produceret med Tempur materiale, der holder formen og yder god støtte
komfortniveau

Derfor skal du vælge Tempur Millennium Pude

Er du typen, der har brug for lidt ekstra støtte til din nakke, når du sover, så kan du med fordel investere i denne Tempur Millennium model. Formen på puden er fast, så du får optimal støtte, men samtidig føles puden langt fra hård. Det skyldes bl.a. pudens opbygning af viskoelastisk Tempur materiale og dens ergonomiske form. Du kan desuden være sikker på, at der ikke er benyttet skadelige stoffer undervejs i produktionen, da modellen har været testet af en uafhængig part.
Du har mulighed for både at købe puden i lav, mellem eller høj pudehøjde.

#6 Tempur Ombracio Pude

Kort beskrivelse:

En Tempur Ombracio Pude består af viskoelastisk Tempur fyld, der i kombination med de fire buede sider på modellen, sikrer dig en optimal støtte, når du sover på maven. Puden hjælper desuden din ryg til en korrekt liggeposition.

✅ Passer til alle sovestillinger, men er særligt velegnet til folk, der sover på maven
✅ Ergonomisk formet pude med fire-vinget form, så du altid ligger behageligt
✅ LGA testet og TÛV Rheinland certificeret – kemikaliefri produktion

Derfor skal du vælge Tempur Ombracio Pude

Igen har vi en Tempur pude, hvilket endnu engang understreger, at de simpelthen kan noget med puders opbygning. Her får du en model af viskoelastisk Tempur skum, der sørger for at forme sig efter din krop ud fra din kropstemperatur. Puden yder på den måde optimal støtte og kan benyttes til samtlige sovepositioner. Tempur Ombracio Pude er desuden LGA testet og TÛV Rheinland certificeret, så du er altså garanteret en pude, der er produceret uden nogen former for sundhedsskadelige stoffer eller kemikalier.

#7 Sirius Kugle Fiberpude

Kort beskrivelse:

Denne Sirius Kugle Fiberpude består af 500 gram kugle fibre og et kraftigt bomuldsbetræk. Pudens opbygning sikrer en god fyldighed og gør desuden puden allergivenlig.

✅ OEKO-TEX certificeret for en kemikaliefri produktion og pude
✅ Allergivenlig model grundet opbygningen med kugle fibre

Derfor skal du vælge Sirius Kugle Fiberpude

Hvis du har et lidt presset budget, så kan du alligevel med fordel se nærmere på denne Sirius Kugle Fiberpude. Den ligger i et yderst budgetvenligt prisleje, men du er nu stadig sikret en behagelig komfortoplevelse. Fiberpuden består af 500 gram kugle fibre og så har du desuden mulighed for både at maskinvaske og tørretumble modellen, så du kan opretholde en god hygiejne i soveværelset. Sirius Kugle Fiberpude er OEKO-TEX certificeret, hvilket er din garanti for, at der ikke er benyttet skadelige kemikalier i produktionen af puden.

#8 Jubilæums Dunpude

Kort beskrivelse:

En Jubilæums Dunpude består af tre lag europæiske dun. Lagene er med til at sikre dig en fyldig hovedpude, der samtidig yder god støtte af dit hoved og din nakke. Puden har en normal side og en kølende side, så du selv kan vende puden alt efter dit behov.

✅ Vendbar variant med en aktiv kølende side
✅ OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret for en hygiejnisk pude
✅ Mulighed for at maskinvaske puden ved 60 grader210 cm i længden

Derfor skal du vælge Jubilæums Dunpude

Hvis du er typen, der nogle gange oplever at blive meget varm i løbet af natten, så kan det muligvis være en god ide for dig at investere i denne Jubilæums Dunpude. Puden består nemlig af en henholdsvis normal og kølende side. Den kølende side af puden består af kølende mikrokapsler og er med til at nedkøle dig, hvis du får det varmt i løbet af natten. Jubilæums Dunpude er desuden inddelt i tre lag på i alt 650 gram af dun og småfjer. Som en ekstra bonus holder modellen både certifikater fra OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh, så du kan være sikker på, at den er kemikaliefri og allergivenlig.

#9 ProSleep 3-lags Hovedpude

Kort beskrivelse:

Denne ProSleep hovedpude består af 600 gram europæiske dun fordelt på tre individuelle lag, hvilket hjælper dig til en bedre støtte. Puden er desuden miljø- og allergivenlig.

✅ OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret for en hygiejnisk pude
✅ Produceret under hensyntagen til dyrevelfærd og miljø
✅ Inddelt i tre individuelle lag for en bedre opbygning og støtte

Derfor skal du vælge ProSleep 3-lags Hovedpude

Hvis du er på jagt efter en lav hovedpude, så kan denne model fra ProSleep være din drømmemodel. Puden har en fyldvægt på 600 gram og de europæiske dun er fordelt på tre kamre i puden. Modellen er produceret i Danmark og under ordentlige forhold med en hensyntagen til dyrevelfærd og miljøet, så du kan nyde din nye pude med god samvittighed. Samtidig er puden yderst allergivenlig, hvilket bl.a. afspejler sig i den certifikater fra henholdsvis OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh. Du har mulighed for at maskinvaske din ProSleep 3-lags Hovedpude ved 60 grader.

#10 Svinedrengen Moskusdun Hovedpude

Kort beskrivelse:

En Svinedrengen Moskusdun Hovedpude består af 970 gram fyld af moskusdun og andedun / -fjer, der er fordelt på tre individuelle kamre. Puden er velegnet til allergikere, da den fungerer afvisende over for bl.a. husstøvmider.

✅ Har både god fylde og stabilitet for en optimal støtte af hoved og nakke
✅ OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certificeret for en hygiejnisk pude
✅ Inddelt i tre individuelle lag for en bedre opbygning

Derfor skal du vælge Svinedrengen Moskusdun Hovedpude

Hvis du gerne vil have lidt lidt højere hovedpude end normalt, så skal du se nærmere på denne Svinedrengen Moskusdun Hovedpude. Puden har en fyldvægt på 970 gram og er inddelt i tre lag, hvoraf det inderste lag består af andedun og fjer, mens de to yderste kamre består af moskusdun. Det sikrer en god opbygning, der yder optimal støtte. Våret består af bomuldssatin for en behagelig fornemmelse. Denne model er velegnet til allergikere, da den både holder OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certifikater.

#11 Fossflakes Comfort-U Pude

Kort beskrivelse:

Denne Fossflakes Comfort-U Pude består af fiberfyldet Fossflakes, der er en blanding af 70% Fossflakes og 30% Fossfil Clusters. U-puden yder optimal støtte og aflastning – uanset om den benyttes i sengen, lænestolen, sofaen eller på gulvet.

✅ OEKO-TEX certificeret for en kemikaliefri pude
✅ Pudens form giver alsidige støttemuligheder og god aflastning
✅ Kan benyttes i både møbler og på gulv af både børn og voksne

Derfor skal du vælge Fossflakes Comfort-U Pude

Fossflakes puder har en særlig opbygning og det gælder naturligvis også for denne Fossflakes Comfort-U Pude. Puden består af en blanding af Fossflakes fyld og polyesterkuglefibre. Denne opbygning er med til at sikre dig god støtte, da materialet konsekvent vil bibeholde sin spændstighed. U-pudens støtteevne kan være med til at reducere eventuelle muskelspændinger og ledsmerter. Som en ekstra bonus er denne model desuden OEKO-TEX certificeret, hvilket betyder, at du kan være sikker på, at puden er produceret i en kemikaliefri produktion. Pudens betræk er både åndbart, OEKO-TEX certificeret, samt allergi- og miljøvenligt. Du har desuden også mulighed for at maskinvaske betrækket ved 60 grader, så du kan opretholde en god hygiejne.

Er det svært at finde verdens bedste hovedpude?

Det kan både være svært og relativt let at finde sin nye drømme hovedpude. Det afhænger nemlig meget af, hvor god en fornemmelse du har for udvalget og om du har en indsigt på forhånd i, hvilke typer, der passer bedst til dig. Af den grund vil vi anbefale dig at sætte dig godt ind i udvalget før du trykker på ‘bestil’-knappen, så du ikke bare vælger den første hovedpude du ser. 

Hovedpude markedet har heldigvis udviklet sig så meget gennem tiden, at du i dag ikke burde have problemer med at finde en hovedpude, der understøtter lige netop dine behov. Der er nemlig mange flere valgmuligheder i dag end der har været førhen. Af samme grund er det relevant at gøre sig nogle overvejelser før man begiver sig ud på jagt efter en ny hovedpude. Du kan læse vores vigtigste guidelines til, hvordan du finder den bedste hovedpude herunder.

Sådan finder du den bedste hovedpude til dig

  • Overvej om du skal tage hensyn til en bestemt liggeposition (det er særligt relevant, hvis du ofte vender tilbage til den samme liggeposition hver nat)
  • Overvej hvilken type støtte og aflastning, du har brug for
  • Gå efter en model med temperaturregulerende og fugtafledende egenskaber
  • Vælg et materiale, som du er komfortabel med

Hvilke materialer kan jeg vælge mellem til min hovedpude?

For at finde frem til den bedste hovedpude til dig, er du nødt til at overveje, hvilket materiale, der bedst understøtter dine behov. Herunder har vi samlet nogle af fordelene ved de forskellige materialer, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over mulighederne.

Memory skum

  • Fast skumtype, der ved hjælp af din kropsvarme former sig efter dit hoved
  • Yder optimal støtte og aflastning af dit hoved, din nakke og dine skuldre
  • Du kan godt opleve, at dit hoved ‘synker ned’ i materialet
  • Allergivenlig, da husstøvmider ikke kan leve i materialet
  • God til folk, der sover på siden eller har ryg- / nakkeproblemer

Latex

  • God elasticitet og yder en stabil støtte
  • En pude med latex leder hurtigt overskydende varme væk
  • Holder i de fleste tilfælde din rygsøjle lige under søvnen
  • Velegnet til personer, der sover på siden

Fiberfyld

  • De fleste varianter af fiberfyld efterligner duns egenskaber
  • Afhængigt af modellen kan fiberfyld give fylde, isolering og varmeafledning
  • Er nemmere at vaske og tørre end puder med naturfyld
  • Ofte en billigere investering end en hovedpude med naturfyld
  • Eksklusiv fiberpude: Fossflakes model. En sådan model består af polyetylen og polyesterkuglefibre og har næsten samme opbygning som dun, samt flere af de samme egenskaber. 

Dun

  • Puderne fyldes ofte med en blanding af dun og småfjer for optimal opbygning
  • En pude af dun og fjer former sig efter din sovestilling og kan holde i mange år
  • Knap så dyre som puder af silke eller andet naturmateriale

Tempur

  • Puder med Tempur materiale yder ergonomisk korrekt støtte af bl.a. din nakke
  • Findes i flere forskellige størrelser og fastheder, så de passer til alle liggepositioner
  • Fri for husstøvmider, bakterier og kemikalier

Luksuriøst naturfyld

  • Andet naturfyld med yderst gode egenskaber er f.eks. silke, kapok, temprakon
  • Du investerer i både naturligt, økologisk og bæredygtigt materiale
  • Gode fugtafledende og temperaturregulerende egenskaber
  • Materialerne er allergivenlig, da husstøvmider og bakterier ikke kan leve i stoffet
  • Kan være en del dyrere end dun, fiberfyld o.l.

Den bedste hovedpude til nakkesmerter

En hovedpude skal optimere din søvnoplevelse ved at understøtte dit hoved og din nakke, og i visse tilfælde dine skuldre, mens du sover. Hovedpudens funktion er vigtig for alle mennesker, da den rigtige hovedpude kan være med til at mindske ømhed og smerter i hoved- og nakkeregionen. Samtidig skal en hovedpude gerne hjælpe dig med at holde ryggen lige gennem natten, så ryggen ikke får vredet sig, da det også kan give smerter i længden. 

Netop grundet ovenstående pointer, er det vigtigt, at alle finder en god hovedpude, der bedst muligt understøtter deres behov og yder støtte. Den helt rigtige hovedpude er dog fuldstændig afgørende for personer, der på forhånd oplever nakke- eller rygproblemer. Her bliver puden en afgørende del af personens velbefindende og sørger desuden for en (så vidt mulig) smertefri nattesøvn.

Eksisterende nakke- eller rygproblemer

Flere personer nyder godt af at vælge en hovedpude efter deres soveposition, da de i så fald er sikker på en god støtte i den pågældende position. For personer med eksisterende smerter i nakke eller ryg, kan det dog være en fordel at tænke skavanken ind i billedet, når der skal vælges hovedpude. Her kan du læse lidt om, hvilken type pude du burde vælge, hvis du f.eks. lider af diskusprolaps, piskesmæld eller hold i nakken.

Hold i nakken

De fleste personer vil i løbet af livet opleve at vågne op med hold i nakken. Smerterne kan variere fra person til person, men helt grundlæggende indikerer hold i nakken, at dine muskler har ‘været på overarbejde’ i løbet af natten for at yde korrekt støtte til dit hoved. Mange oplever problemer med hold i nakken, når de har ligget dårligt i løbet af natten, hvilket ofte skyldes en enten for lav er for høj hovedpude. Hvis du er typen, der ofte oplever problemer med hold i nakken, vil vi derfor anbefale dig at finde en regulérbar model, da du i så fald har bedre mulighed for at tilpasse puden til lige netop den højde, der passer til dig. Her kan det være en fordel at se efter hovedpuder med ergonomisk korrekt støtte, da en ‘normal’ hovedpude ikke muligvis vil yde den støtte, du har brug for.

Diskusprolaps og piskesmæld

En diskusprolaps kan gøre mange ting i livet en smule besværligt og smertefuldt. For at mindske ubehaget, når du sover, skal du helst investere i en ergonomisk korrekt hovedpude med en opbygning af memory skum. Lige netop disse modeller yder god støtte uden at trykke for meget på blodårer og muskler, hvilket vil give dig en roligere søvn. Der findes exceptionelt mange hovedpuder med memory skum (også kaldet viskoelastisk-, celsius- og trykaflastende skum), så det er altså vigtigt, at du kun går efter modeller, der yder ergonomisk korrekt støtte.

Hvis du lider af piskesmæld, vil vi anbefale dig at investere i en lav hovedpude. På den måde risikerer du nemlig ikke at ligge for højt med hovedet i løbet af natten. Hvis du ligger for højt med hovedet kan det skabe ubalance i din rygsøjle, hvilket i længden kan give både ømhed og stivhed i nakken (og måske endda hold i nakken). Hvis du ikke har lyst til at investere i en helt lav pude, så kan du også vælge en regulérbar model, der tillader dig at tilpasse mængden af fyld i puden. På den måde kan du altid finde den højde, der bedst muligt understøtter dine behov og sørger for, at din nakke og ryg ligger korrekt.

Hvad kan en u-pude bruges til?

U-puder har umådelig mange formål, da du praktisk talt kan benytte dem overalt i hjemmet. U-puden fungerer som en optimal støttepude, der yder god aflastning af din krop. Samtidig har du altid mulighed for at rykke, justere og tilpasse u-puden til dine behov. Det kan være en fordel at investere i en u-pude, hvis du har problemer med at finde ro om natten eller ofte vågner op med ømhed og ubehag i kroppen. Dette kan f.eks. skyldes, at du overbelaster dele af din krop og her kan en u-pude altså hjælpe med at ‘lette’ belastningen. En u-pude kan f.eks. hjælpe med at mindske lændesmerter, hvis du er typen, der sover på siden. Her kan det være en fordel for dig at placere puden mellem dine ben, da trykket på din læng ikke bliver lige så tungt.

God investering for gravide

U-puder blev faktisk oprindeligt designet som en hjælp til vordende mødre. Mange gravide har nemlig svært ved at falde til ro grundet den ekstra vægt, da den giver ekstra belastning. U-puden går, som beskrevet i forrige afsnit, ind og støtter og aflaster kroppen, så du ikke oplever spændinger i muskler og led. U-puder er dog ikke kun en god investering til under graviditeten. Den fungerer nemlig også som en god ammepude, hvor den hjælper med dig med at holde barnets vægt, så der ikke opstår overbelastning af arme, skuldre, nakke o.l. 

Som om ovenstående ikke var nok, så kan u-pude også benyttes senere i livet for både voksne og børn. Den kan f.eks. fungere som en fin støtte i sofaen eller som en hjælp til babyen, der skal lære at sidde oprejst. Derudover kan u-puden give en form for tryghed for både voksne og børn, der ikke kan lide at sove alene i sengen.

Hvad er forskellen på en lang pude og en u-pude?

Helt grundlæggende er forskellen på en lang pude og en u-pude deres opbygning og form. En lang pude er, pudsigt nok, en del længere end både normale puder og u-puder, hvorimod en u-pude er formet som et u. Du kan udmærket benytte både din lange pude og u-pude som hovedpude, men oftest vil de blive benyttet til andre formål.

Både lange puder og u-puder er exceptionelt gode til gravide eller folk, der har brug for ekstra støtte af kroppen i sengen eller sofaen. En lang pude fungerer bedst som støtte til din krop – f.eks. kan du sove med en lang pude under knæene, hvis du har brug for at sove med benene oppe eller benytte den som aflastning af din krop, når du ligger på siden ved at have puden mellem dine ben. En u-pude er næsten uundværlig for gravide, da de både yder optimal støtte under graviditeten, under amning og når barnet bliver støtte og skal lære at side oppe selv. Under graviditeten hjælper puden til en roligere nattesøvn og under amning yder den støtte, så man ikke overbelaster arm og muskler ved at holde barnets fylde vægt. En u-pude kan naturligvis også sagtens benyttes til andre formål, da den uanset formålet yder god støtte og aflastning.

Størrelsen på hovedpuden er vigtig

Størrelsen på din hovedpude er også et element, der kan sikre en bedre komfort i længden. Du skal praktisk talt tænke på din hovedpude som den del, der skal udfylde ‘tomrummet’ mellem din nakke og madras. Puden skal hjælpe dig til ikke at overanstrenge dine muskler og led for at holde hovedet oppe, mens du sover. De fleste ligger med en hovedpude á 60×63 cm. Det er en standard størrelse pude og normalt også den type, du vil få med, hvis du køber et samlet dyne og hovedpude sæt. En sådan pude kan være helt fin for dig, der ikke har eksisterende skavanker eller problemer med nakke og ryg.

En anderledes hovedpude variant

Hvis du har andre præferencer end en normal hovedpude, så er der heldigvis god mulighed for at finde en ordentlig hovedpude alligevel. Du kan få hovedpuder i alverdens størrelser, så det burde ikke være umuligt at finde en variant, der understøtter dine behov. Du kan f.eks. altid gå på jagt efter en længere og mere aflang variant á 50×60 cm, hvis du er meget høj. En sådan pude kan nemlig hjælpe dig med at holde skuldrene væk fra hovedpuden, da det godt kan være med til at gøre søvnen ukomfortabel i længden. Du kan desuden også få hovedpuder, der er formet som et kryds eller er meget små. Disse kan bl.a. være en god investering til folk, der ofte sover på maven eller har brug for at puden yder en bestemt type støtte, som man ikke vil få med en normal hovedpude.

Hvor ofte skal du udskifte din hovedpude?

Det pudsige ved hovedpuder er, at de ofte skal udskiftes en del tid før de faktisk går i stykker. Du kan således godt blive ved med at benytte din hovedpude, men dit komfortniveau og hygiejnen i sengen vil blive betragteligt bedre, hvis du sørger for at udskifte din hovedpude med jævne mellemrum. Du kan regne med, at din nye hovedpude kan holde i ca. 2 år – det afhænger dog af, hvilket materialet, den består af og hvor meget du sveder i løbet af natten.

Men hvordan finder du så ud af, hvornår det er på tide at udskifte din hovedpude? Jo, heldigvis ‘afslører’ puden faktisk selv i en vis grad, når det er på tide at udskifte den. F.eks. kan du godt begynde at kigge efter en ny hovedpude, hvis din pude var hvid da du købte den og nu er gul. Samtidig kan manglen på fylde og ‘klumpet’ eller sammenfiltret indhold betyde, at det er ved at være på tide at udskifte puden. I så fald yder den nemlig ikke lige så god støtte længere.

Rengøring af hovedpuden

Selvom din hovedpude ikke holder i lige så mange år som f.eks. din dyne, så er det stadig utrolig vigtigt, at du regelmæssigt rengør din hovedpude. Det kan være en god ide både at vaske puden et par gange om året og lufte den udenfor i frisk luft engang imellem. På den måde får du en renere og friskere pude, hvilket vil skabe et bedre sovemiljø. Du skal dog som minimum vaske din pude én gang om året for at opretholde en god hygiejne. 

Vi vil dog anbefale dig lige at tjekke op med vaskemærket før du kaster din hovedpude i vaskemaskinen. Det er nemlig ikke alle modeller og fyld typer, der kan tåle maskinvask. Samtidig er der desuden nogle modeller, såsom silke, der virker selvrensende og afvisende over for bakterier og husstøvmider. De har ikke altid godt af at blive vasket yderligere.

Undgå allergi og støvmider

Helt grundlæggende opnår du en bedre hygiejne i dit soveværelse, hvis du følger ovenstående retningslinjer for vask og luftning af din hovedpude. Den vigtigste grund til at vaske din hovedpude er, at du får renset den for husstøvmider og bakterier. Hvis ikke din hovedpude virker afvisende over for lige netop disse to organismer, så vil der være en stor sandsynlighed for, at de lever i dit sengetøj. Du kommer af med snavs, husstøvmider og bakterier ved at vaske din pude ved 60 grader, hvis din pude altså kan tåle maskinvask. 

Modeller med OEKO-TEX, NOMITE og DownAfresh certifikater er yderst gode for allergikere, da husstøvmider og bakterier ikke har mulighed for at leve i stoffet og samtidig er puden i så fald produceret uden kemikalier. På den måde vil puden ikke komme til at genere nattesøvnen eller give irritation på huden. Det kan dog stadig være en god ide at lufte puden med jævne mellemrum – og hvis du alligevel har mulighed for det (og puden kan tåle det), så kan du med fordel også stadig overholde retningslinjerne, om at vaske puden to gange om året.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *